etjob.dk
Gladsaxe kommune Fundraiser

Fundraising Projektleder hos Dyrenes Beskyttelse

Vil du projektlede fundraisingkampagner, der skaber opbakning og økonomisk støtte til bedre dyrevelfærd?

Vi søger en dygtig fundraising-projektleder med mindst tre års erfaring til en tidsbegrænset ansættelse på 11 måneder.

Du får ansvaret for at udvikle og drive kampagner om Dyrenes Beskyttelses mærkesager – dyr i industrilandbruget, familiedyr og vilde dyr – og inspirere modtagerne til at handle.

Din hverdag hos os

Du bliver en vigtig del af vores privat-fundraisingteam på seks personer, i engagement- og fundraising-afdelingen i Dyrenes Beskyttelses sekretariat i Søborg.

Vi arbejder datadrevet og resultatorienteret, og du får en central projektlederrolle med ansvar for at skabe struktur og retning i kampagnerne – i tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Dine opgaver

  • Udarbejde kampagnerammer, tidsplaner og briefs til grafikere, tekstforfattere og andre interne/eksterne samarbejdspartnere.
  • Planlægge og facilitere projektmøder samt sikre fremdrift og overholdelse af deadlines.
  • Udvikle nye kampagnekoncepter og optimere eksisterende metoder og nøglebudskaber.
  • Monitorere kampagnebudgetter inden for det overordnede privat fundraising-budget og fastsatte mål.
  • Lægge medieplan i samarbejde med eksternt digitalt bureau.
  • Skrive fundraisingindhold til kampagnesider, nyhedsbreve og annoncer med klare opfordringer til handling (call to action).
  • Koordinere og udarbejde kampagneevalueringer.
  • Tilføre værdiskabende leads via aktiviteter som quizzer, gamification (Playable), guides, foredrag/events m.v.
  • Bidrage til fundraisingstrategi, årsplaner og budgetlægning.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • er en resultatorienteret projektleder med erfaring i at lede større fundraisingkampagner med mange interessenter, der genererer leads, donationer eller medlemmer
  • har samarbejdet med mediebureauer og har solid erfaring med digital annoncering via Meta, Google og andre digitale fundraisingkanaler
  • har en relevant uddannelse (fx marketing eller kommunikation), gerne på kandidatniveau
  • tager initiativ, driver projekter selvstændigt og arbejder struktureret med koncepter, projekt-/tidsplaner og briefs i større projektgrupper
  • har forretningsforståelse og en datadrevet tilgang, og er vant til løbende at optimere kampagner på baggrund af data
  • har arbejdet med donor journeys, segmentering, tekstvariabler og splittests
  • er stærk til at skrive og redigere fundraisingtekster med tydelige opfordringer til handling (call to action,) der får modtageren til at reagere
  • løser opgaver med øje for balancen mellem effektivitet og kvalitet
  • har erfaring med at udarbejde og følge op på kampagnebudgetter
  • bidrager positivt til afdelingens samarbejde og kultur.

Vi tilbyder

Hos Dyrenes Beskyttelse bliver du en del af et stærkt fællesskab med tværgående samarbejde og en uformel omgangstone. Du arbejder tæt med kolleger med mange fagligheder – bl.a.  grafikere, journalister, tekstforfattere, Public Affairs, CRM-managers, dataanalytikere, biologer og andre dyrefaglige medarbejdere. Du får indflydelse på, hvordan du planlægger dine opgaver og din hverdag.

Praktisk

  • Ansættelse: Tidsbegrænset, 11 måneder
  • Arbejdstid: 37 timer pr. uge inkl. betalt frokost og 1:1 afspadsering
  • Arbejdssted: Dyrenes Beskyttelses sekretariat i Søborg, tæt på Buddinge Station
  • Løn og vilkår: Forhandles individuelt

Spørgsmål?

Kontakt privat fundraising leder Sandra Olsen på ashley49brandiadamssol@huang.dkdyrenesbeskyttelse.dkfrank.dkperkins.dk.

Er du interesseret?

Send ansøgning og CV senest søndag den 12. oktober 2025. Vi holder samtaler løbende med ideel jobstart 1. november 2025.

Vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde, men bruger et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om, hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.