etjob.dk
København kommune Projektleder

Projektleder for Erhvervssponsorer - Danske Hospitalsklovne

Vil du være med til at gøre en forskel for syge og sårbare børn og unge – og styrke

Danske Hospitalsklovnes samarbejder med erhvervslivet? Hos Danske Hospitalsklovne søger vi en projektleder, der brænder for at arbejde i krydsfeltet mellem relationer, systemer og partnerskaber med mening.

Vi søger en kollega til erhvervsområdet, som kan være med til at løfte Danske Hospitalsklovnes sponsorprogram og partnerskabsindsats til næste niveau. En person, der trives i en ambitiøs og værdibaseret organisation – og som motiveres af konkrete mål og resultater.

Om stillingen
Du bliver ansvarlig for både drift og udvikling af vores omfattende netværk af cirka 3.000 erhvervssponsorer. Du får en central rolle i at sikre, at vores sponsorer oplever værdi og nærhed i samarbejdet – og at nye bæredygtige partnerskaber udvikles med blik for både gensidig værdi, økonomisk vækst og en fælles sag.

Vi ønsker at vækste området markant – både i antallet af samarbejder og i de samlede bidrag fra sponsorer. Du kommer derfor til at arbejde med målbare KPI’er for vækst, engagement og konvertering i et tæt samarbejde med kolleger på tværs af vores forening.

Du vil indgå i afdelingen ”Partnerskaber og engagement” og referere til afdelingschefen. Her arbejder vi tæt sammen om at skabe synlighed, engagement og langsigtede relationer, der understøtter vores arbejde på hospitalerne og bredt i sundhedsvæsenet. Du kan arbejde enten fra kontoret i København eller Aarhus.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Drift og videreudvikling af vores sponsorprogram samt CRM-struktur for erhvervssponsorer i tæt samarbejde med eksterne leverandører
  • Proaktiv projektledelse på nye og eksisterende samarbejder – fra idé og dialog til aftale, eksekvering og evaluering
  • Vedligeholdelse og udvikling af kommunikation, loyalitetsflow og materiale rettet mod erhvervssponsorer og erhvervspartnere
  • Formulering og udsendelse af nyhedsbreve i systemet Agillic – med blik for tal, segmentering, storytelling og konvertering
  • Udarbejdelse af skræddersyede præsentationer og samarbejdsaftaler – herunder værdibaseret salg og forhandling
  • Evt. afholdelse af netværksaktiviteter, erhvervs-events mv.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med proaktiv projektledelse – gerne inden for fundraising, salg, B2B-samarbejder eller tværsektorielle partnerskaber med afsæt i Verdensmål 17
  • Er en stærk kommunikator, der kan formulere engagerende indhold til nyhedsbreve, kampagner og partnerskabsmaterialer
  • Har flair for CRM-systemer, dataanalyser og optimering af arbejdsprocesser
  • Trives med at arbejde målrettet, udviklingsorienteret og med dokumenteret evne til at skabe resultater
  • Er en holdspiller, der samarbejder godt med interne kolleger og eksterne partnere

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job i en forening, hvor vi hver dag arbejder for at skabe livsglæde, tryghed og magiske øjeblikke for syge og sårbare børn og unge
  • En innovativ, levende og ambitiøs arbejdsplads med dygtige kolleger, leg og livsglæde
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og en tillidsbaseret kultur

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning og CV senest den 14. september 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag den 23. september og 2. samtaler fredag den 26. september. Som en del af forløbet forekommer en test, som sigter på at give kandidaten og Danske Hospitalsklovne det bedst mulige beslutningsgrundlag.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna Rørbæk, Chef for partnerskaber og engagement, på tlf. 9215 0843 / stouttinaannaiparker@jones-boyd.dkobrien.dkdanskehospitalsklovne.dkeaton.dk

Hos Danske Hospitalsklovne ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, religion mv.

I Danske Hospitalsklovne møder og styrker vi mennesker i sygdom ved at invitere dem ind i en verden af fantasi og fortryllelse. Vi er en landsdækkende forening med 68 professionelt uddannede hospitalsklovne, 14 klovnelærlinge og 41 sekretariatsmedarbejdere. Vi samarbejder med alle børneafdelinger i Danmark og er desuden til stede i børne- og ungepsykiatrien samt på specialinstitutioner. Læs mere her: www.danskehospitalsklovne.dk