Funktionsleder i Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2, AUH Psykiatrien
Funktionsleder til sengeafsnit R2 – Retspsykiatrisk Afdeling, AUH Psykiatrien
Brænder du for ledelse i komplekse psykiatriske behandlingsforløb, og har du en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske? Så har vi en spændende mulighed for dig i sengeafsnit R2 på Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby, da vi nu søger en ny funktionsleder med tiltrædelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Om stillingen
Som funktionsleder i sengeafsnit R2 indgår du i et tæt og ligeværdigt samarbejde med den nuværende oversygeplejerske. Sammen udgør I det daglige ledelsesteam med fælles ansvar for afsnittets drift, faglige udvikling og medarbejdertrivsel. Rollen giver dig mulighed for at præge både strategiske og praktiske beslutninger i et miljø, hvor samarbejde og fælles retning er i fokus.
Afsnittet
R2 er et intensivt rehabiliteringsafsnit for patienter med dom til behandling eller anbringelse. Målet er at støtte patienterne i en gradvis udslusning til mere selvstændige livsformer og reducere risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Der er aktuelt plads til 17 patienter, og afsnittet har omkring 40 ansatte fordelt på tværfaglige funktioner – herunder sygeplejersker, sosu-assistenter, lægesekretær, socialpædagoger, fysio-/ergoterapeuter, psykologer og læger.
Dine opgaver
Du vil få ansvar for:
daglig ledelse og koordinering i tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam
personaleledelse, herunder trivsel, udviklingssamtaler og fraværshåndtering
at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløbene
samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
bidrag til strategisk udvikling i afdelingen og i Region Midt
Din faglige baggrund
Vi søger en leder med erfaring fra psykiatrien og gerne kendskab til retspsykiatri.
Sygeplejerske: Dit ansvarsområde som oversygeplejerske fokuserer på drift og personaleledelse af medarbejdere. Til afsnittet er der tilknyttet koordinatorer og en vagtplanlægger, som du vil få et tæt samarbejde med.
Du vil have medansvar for den plejefaglige kvalitet og have medansvar for at understøtte arbejdet med forandringer i organisationen for medarbejderne. Du vil være ansvarlig for struktur og organisering i afsnittet. Du vil skulle være med til medarbejderudviklingssamtaler, sygefraværssamtaler m.m. Vi forventer en stærk sygeplejefaglig profil, hvor du skal være tilgængelig, til stede og sætte retning for afsnittet for dermed at sikre fremdrift på både udviklingsopgaver, men også den daglige drift.
Vi forventer, at du:
har ledelseserfaring eller er motiveret for at udvikle dig som leder
er tydelig, nærværende og god til at skabe retning og struktur
vægter samarbejde, kommunikation og psykologisk tryghed højt
har lyst til at bidrage til udviklingen af retspsykiatrien i Region Midt
Vi tilbyder
et spændende og meningsfuldt job i en kompleks og dynamisk afdeling
ledelsessupervision og mulighed for lederuddannelse
deltagelse i relevante kurser og faglige netværk – både nationalt og internationalt
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer om ugen og aflønnes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af funktions- og kvalifikationstillæg.
Ansøgningsfrist: søndag den 17. august 2025
Samtaler afholdes: torsdag den 21. august 2025
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anna Torin på mail khodgesmckenziecynthiascottgaryantori@brown.dkrm.dkpreston.dk eller cheflæge Trine Arngrim på trinarngwellslaurazacharyfitzgeraldbrandy71@davis.dklopez.dkrm.dkwilliams.dk
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos Lone Poulsen på lonepolsxbennettamberramirezawilkerson@cole.dkrm.dkclarke.dk.
Ansøg via: www.rm.dk
Du kan læse mere om vores afdeling her:
Retspsykiatrisk Afdeling som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.