etjob.dk
Gladsaxe kommune Kok

Gastronomisk Køkkenmedarbejder hos GEA i Søborg

Hos GEA i Søborg leder vi ikke bare efter en kok eller cater. Vi leder efter en kulinarisk superstjerne, der kan trylle ved det varme parti – og få en salatbar til at ligne en milliard.

Er du den, der kan jonglere pander som en cirkusartist, holde hovedet koldt i varmen, samt lave lækre smagfulde salater, som vælter vores gæster omkuld i ren begejstring? Og kan du samtidig komme med skarpe input til menuer og drift?

Så er det lige dig, vi mangler som vores nye kollega i køkkenet!

Hvem er vi?
Vi er et hold på otte madglade kolleger, der hver dag serverer lækker mad til ca. 300 sultne sjæle. Vi værner om høj kvalitet, god energi og – ikke mindst – en solid portion humor.

Hos os er der plads til både grin og fællessang, samtidig med at vi ikke går på kompromis med det, vi leverer.

Hvad går jobbet ud på?

  • Du bliver vores helt ved det varme: tilberedning, anretning og kreativ udvikling af varme retter, men du vil også indgå på de andre partier
  • Du hjælper med at planlægge menuerne – vi elsker, når folk byder ind!
  • Du træder til som støtte for køkkenchefen og souschefen, når der skal holdes styr på varebestilling, e-smiley og alt det andet, der holder maskinen kørende
  • Du er med til at skabe en fantastisk stemning både foran og bag gryderne
  • Du får mulighed for at vokse og udvikle dig – både fagligt og personligt
  • Du elsker at tale med vores gæster og stolt fortælle, hvad du har tryllet sammen på dagen

Hvem er du?

  • Du elsker varme gryder og store salatfade – og har høje gastronomiske ambitioner
  • Du har styr på dit håndværk – og et køligt overblik, selv når det brænder på
  • Du er ikke bleg for at tage ansvar for dit parti og bidrage til hele holdets succes
  • Du er en humørspreder, en teamplayer og en, der godt ved, at et godt grin kan være dagens vigtigste ingrediens
  • Du forstår og taler dansk (og måske også lidt "køkken-slang")

Praktisk info

  • Arbejdstid: mandag til fredag 07.00-15.00 (fredag til 14.30)
  • Tiltrædelse: snarest muligt – men vi venter gerne på den rette stjernekok!
  • God grundløn med årlige reguleringer samt tillæg for overarbejde og skæve arbejdstider
  • 9% fritvalgsopsparing, som udbetales to gange årligt
  • 13% pension (11% arbejdsgiverbidrag og 2% medarbejderbidrag)
  • Sundhedsordning, der bl.a. dækker behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor

Hvem er Compass Group Danmark?
Vi laver mad fra bunden – med kærlighed, nysgerrighed og respekt for råvarerne. Vi driver personalekantiner for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder, og vi går op i smag, sundhed, økologi og masser af variation.

Klar til at kaste dig over gryderne sammen med os?
Så klik på "Søg stillingen" og send os din ansøgning.

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet det rette match.

Vi glæder os til at høre fra dig!