Handicaphjælper Fuldtidsstilling hos Thorbjørn i Nørresundby
Hej!
Mit navn er Thorbjørn, jeg er 24 år og bor i min egen lejlighed i Nørresundby.
Når jeg ikke er hjemme, finder du mig ofte på banen til kørestolsfodbold i Nordkraft (3 gange om ugen). Ellers nyder jeg tid med venner, familie – eller en god aften med fodbold eller musik.⚽
Jeg er født med SMA type 2 (en form for muskelsvind), hvilket betyder, at jeg bruger elektrisk kørestol og har brug for hjælp hele døgnet.
🔹 Dine arbejdsopgaver
Du bliver min højre hånd i hverdagen – både til de praktiske ting og de små ting, der gør livet lettere. Jeg har ikke respirator, så det er ikke nødvendig med erfaring.
Dine opgaver indebærer bl.a.:
- Hjælp til at komme i tøjet om morgenen
- Give mad gennem sonde
- Hjælp til rengøring og tøjvask
- Hjælp ved toiletbesøg og bad
- Hjælpe mig i seng om aftenen
- Vende mig om natten, når jeg kalder
- Små opgaver som at række mig fjernbetjeningen, hente et glas vand eller tænde min pc
🔹 Om dig
Det vigtigste er, at vi har god kemi – vi skal trods alt bruge mange timer sammen, og det skal være en god oplevelse for os begge 👍
Derudover:
- Du er mellem 20 og 40 år
- Du har kørekort
- Du er samarbejdsvillig, hjælpsom og kan tage tingene med et smil
- Du skal være indstillet på at tage med mig ud og rejse engang imellem, da min kæreste bor i Irland.
🔹 Det praktiske
- Stillingen: Fuldtid
- Vagter: 6-7 vagter pr. måned
- Arbejdssted: Nørresundby
- Løn: 152,99 kr. + tillæg
Hvis du kan se dig selv i jobbet, så send mig meget gerne en mail 📩
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på rojasjessicahughesmelissaemilesjob@richard-green.dkle.dkbpasupport.dkshaw-barr.dk
Ansøgningen sendes til robinsonmarcthorbjornkraruplauramartinez@wood-martinez.dkcook.dkavila.dkgmail.com
Om BPA support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælper profil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk