Handicaphjælper Søges - BPA Support i Vammen
Om mig:
Jeg hedder Jan. Jeg er en mand på 49 år, der har haft MS (sklerose) i 22 år.
Jeg bor i hus sammen med min hustru Rikke, vores 2 små hvide hunde og vores datters kat. Sammen har vi to voksne døtre, Amalie på 29 og Cecilie på 26 år. To svigersønner og 3 børnebørn.
Jeg sidder i elkørestol og kan kun køre den med min hagestyring.
Om jobbet:
Jeg har behov for en hjælper, der kan være mine arme og ben.
Du skal kunne lave mad til mig og dig selv, og give mig mad og rydde op efter os.
Lettere rengøringsarbejde.
Hjælpe mig med at blive vasket, børste tænder, skifte stomi pose, give mig medicin.
Være fortrolig med at bruge lift så du kan lægge mig i seng.
Have kørekort, så jeg kan køres til fys-behandling, på sygehuset og til læge.
Besøg ved familien m.m.
Der er et gennemsnitlig timetal på 35 timer. Bliver opgjort over 12 uger. Det vil være dag og aftenvagter. Vagterne vil være fra 8 til 12 timer. Hvis du er interesseret i færre end de 35 timer, så hold dig ikke tilbage med at søge alligevel. Så kan vi måske finde en løsning med at dele jobbet mellem dig og en kollega. Man skal arbejde weekender, helligdage, jul og nytår, alt sammen deles mellem kollegaer.
Der vil være vagter både i hverdagene og mulighed for hver 3. weekend.
Om dig:
Du skal være glad, åben og udadvendt, gerne i alderen mellem 30-40 år og ikkeryger. Du kan tage initiativ og tilpasse dig mit tempo og behov på dagen, da det svinger noget.
Lønvilkår: 150,67 kr. + tillæg
Med venlig hilsen
Jan
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på kellydustinmillerdenisejobmccartymatthew@smith.dkbpasupport.dkrobinson-rich.dk
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en ansøgning, samt CV og gerne et vellignende billede til hortonjeremyjobblairlorirebeccathomas@garcia.dkbpasupport.dknelson-harris.dkparker-gonzalez.dk Husk at skrive i ansøgningen at det er hos mig du søger og hvor mange timer du vil være interesseret i.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag. Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter. Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk