etjob.dk
Aarhus kommune Handicaphjælper

Handicaphjælper til ung FrameRunner i Mårslet

OMRÅDE:8320 Mårslet

LIDT OM MIG:
Jeg hedder Karla og er 24 år gammel. Jeg bor i Langballe 10 km syd for Århus. Der er gode busforbindelser med linje 100 til Århus.

Mit handicap er cerebral parese. Jeg bruger el-kørestol udenfor, indenfor går jeg med en del støtte eller kører rundt på min lille skammel. Jeg kommunikerer ved hjælp af talemaskine, en lille smule tegn til tale, eller skriver luft bogstaver med fingrene.

I min fritid dyrker jeg FrameRunning på eliteniveau og er på landsholdet. Jeg træner rigtig meget, og træningen foregår både hjemme og på stadion i Århus og i Viby. Jeg deltager af og til i stævner og landsholdssamlinger i weekender. Disse kan foregå overalt i Danmark. Jeg deltager også i internationale stævner og mesterskaber. Jeg tager til VM i FrameRunning fra d 18/9-2/10, hvor der så ikke vil være vagter. Det er primært mine forældre, der deltager ved de internationale løb. Generelt er min familie meget involveret i min sport.

Til dagligt bor jeg og min lillebror hjemme hos mine forældre. Min storesøster læser i Århus. Jeg har en kat og en hund, og det er derfor vigtigt, at du ikke er allergisk overfor dyr.

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en nogenlunde jævnaldrende kvindelig hjælper, der er moden af sind til i gennemsnit ca. 26 timer om ugen til mit BPA-hjælperteam. Som ny hjælper vil du komme på en oplæringsvagt med en af mine nuværende hjælpere, og det er derfor ikke nødvendigt, at du har erfaring.

Jeg søger en hjælper som:

  • Er fleksibel
  • Har god humor
  • Er praktisk anlagt
  • Er god til at planlægge
  • Gerne må være sportsinteresseret
  • Kan være ”fluen på væggen”

Jeg har i hverdagen brug for hjælp til blandt andet håndsrækninger, spisning, personlig pleje, rengøring af hjælpemidler, generel rengøring samt ledsagelse og praktisk hjælp til træning og i sociale sammenhænge.
Da der dagligt er en del kørsel i handicapbus, er det vigtigt, at du har god erfaring med at køre bil.

Vagterne er længerevarende vagter, og vagternes længde kan variere alt efter, hvad jeg skal. Dette gælder både hverdage og weekender. I forbindelse med stævner og landsholdssamlinger i weekender kan der være ekstra timer/nattetimer. Vagtplanen kører over 4 uger, og du vil typisk have 2 vagter ugentligt, samt arbejde hver 4. weekend.

Det forventes, at du er stabil, fleksibel og engageret i forhold til dit arbejde, da teamet selv forsøger at dække hinandens sygefravær samt vagter ved ferie.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Gerne jævnaldrende
  • Kvinde
  • Fleksibel
  • Praktisk
  • Godt humør
  • Humor
  • Længere tids ansættelse foretrækkes (derfor er omstillingsparathed ifm. højskoleophold en kvalitet der vægtes højt, så vi forhåbentligt kan forsætte samarbejdet her)

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 01.09.25 eller hurtigst muligt
  • Deltid: ca. 26 timer pr. uge i gennemsnit
  • Sidste frist for ansøgning: 01.09.2025
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 200539mitchelllawrencejennifer00@herrera.dkrobinson-carter.dkhandicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Michael Mark på mail: jtaylormichaelsierra87anthony09@snyder.dkhandicapformidlingen.dkjames.dkbarker-hernandez.dk eller på telefon: 71 99 73 45 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200539

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.