etjob.dk
Frederiksberg kommune Sygeplejerske

Hjemmesygeplejerske i Frederiksberg Kommune - Område 10

Hvad har betydning for dig når du skal søge en stilling som hjemmesygeplejerske? Er det gode kollegaer, som hver dag arbejde tæt sammen tværfagligt? Er det vidensdeling og tæt sparring med vores kommunale læge, farmakonom, koordinatorer og specialister indenfor sår, palliation, hygiejne og psykiatri?

Så læs videre!

Du vil blive budt varmt velkommen af faglige dygtige kollegaer, der værdsætter en respektfuld og uhøjtidelig omgangsform. Det er et område hvor tryghed i besøgene vejer tungt, da områdets kompleksitet adskiller sig fra de øvrige områder. Vi lægger derfor stor vægt på din introduktion, blandt andet gennem en mentorordning. Det betyder i praksis, at oplæringen gradvis tilpasser sig de kompetencer du har og oparbejder.

I område 10 er vi særlig begunstiget med to special sygeplejersker, en APN-sygeplejerske (advanced nursery) og en borgernær sygeplejerske og du vil opleve, at vi prioriterer faglig sparring højt og træder til, hvis du får brug for hjælp.

Du får ro til at udføre opgaver omkring borgeren og ofte vil du følge den enkelte borger gennem et forløb.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i at styrke og koordinere sammenhængende borgerforløb, så borgerne oplever at modtage hjælp og pleje af høj faglig kvalitet.

Vi arbejder i tværfaglige teams, bestående af social- og sundhedshjælpere, social- og sundsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og visitatorer. Her skal du bringe dit kliniske lederskab i spil.

Du tilbydes den interne hjemmesygelejeuddannelse. Her deltager du i vores refleksive sygeplejesaloner med dine sygeplejerskekolleger, ydermere får du indsigt i palliation, demens, psykiatri, akutsygepleje og den ældre medicinske patient samt det tætte samarbejde med almen praksis, 1813 og hospitaler.

Den interne uddannelse giver dig kompetencer til at håndtere komplekse borgerforløb.

Lidt om din hverdag:

  • Vurdere og varetage sygeplejefaglig behandling
  • Være teamkoordinator til vores daglige triageringsmøder
  • Benytte din faglige vurdering til den tværfaglige opgaveløsning
  • Sikre at faglige observationer og refleksioner dokumenteres, så vi understøtter et optimalt borgerforløb

Hvem er du?
Du trives med at bringe din faglighed i spil, når du møder borgere med mangeartede problemstillinger.

Du prioriterer den rehabiliterende indsats og finder det naturligt, at indgå i en ligeværdig og professionel relation med borgere og kollegaer.

Du har mod på at lære nyt og samtidig værdsætter du gensidig faglig sparring med relevante faggrupper.

Hvem er vi?
Vi arbejder med udgangspunkt i vores fælles værdi- og medarbejdergrundlag. Du vil opleve at tillid, respekt og samarbejde er genkendelige værdier. Ligeledes vil du erfare, at tværfaglighed og rehabiliterende tilgang er vigtige grundsten.

Du bliver en del af Frederiksbergs Kommunes smukke områder, og du vil opdage, at selvom vi er meget på cyklen, hjemme hos borgerne, i sygeplejeklinikken eller varetager skærmbesøg, så mødes vi flere gange dagligt og prioriterer faglig sparring.

Hvad får du hvis du vælger os?

  • Skønne kollegaer
  • Et solidt fællesskab
  • Lyttende ledelse
  • Godt arbejdsmiljø
  • Høj anciennitet
  • Højt humør

Det praktiske:
Du vil primært arbejde om dagen. Der er weekendvagt hver 4. weekend, hvor du bliver en del af vores skønne aftenteam.

Det er et krav, at du har kørekort. Inden ansættelse skal du fremvise privat straffeattest.

Du omfattes af den kommunale overenskomst med DSR. Allerede efter 4 års erfaring stiger du til Løntrin 7.

Du er velkommen til at kontakte områdeleder Thomas Norman Svendsen på tlf.28983351, eller vores FTR sygeplejerske Mathilde Skov på tlf. 41733945.

Send os gerne din ansøgning senest d. 20.11.2025. Vi indkalder til samtale løbende.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.