etjob.dk
København kommune Fuldmægtig

HR-jurist hos Sundhedsdatastyrelsen - Compliance & HR Team

Vil du være med til at skabe gode rammer for både chefer og medarbejdere og samtidig gøre en forskel i en organisation i udvikling? Som HR -jurist får du en alsidig rolle, hvor du både er tæt på hverdagen og samtidig er med til at drive nye initiativer fremad.

Det kommer du til at arbejde med
Som HR-jurist bliver du en tæt sparringspartner for vores chefer og en vigtig drivkraft i HR-arbejdet. Din rolle spænder bredt, og du vil bl.a.:

  • rådgive chefer om god personaleledelse
  • drive HR-processer som MUS, LUS, rekruttering og lønforhandlinger
  • udarbejde ledelsesrapportering og beslutningsoplæg
  • videreudvikle styringskoncepter og arbejdsprocesser
  • rådgive og vejlede ledere og medarbejdere om løn, HR og overenskomster
  • udarbejde kontrakter og tillæg
  • håndtere personalesager.

Vi prioriterer tæt samarbejde og dialog med afdelingerne, så vi sammen finder de bedste løsninger, der opfylder organisationens behov.

Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af vores HR-arbejde og bringe dine egne idéer i spil.

En arbejdsplads med faglighed og varme
Hos os går faglighed hånd i hånd med samarbejde, humor og en uformel tone. Vi hjælper hinanden, deler viden og går op i at skabe en rar atmosfære, for vi tror på, at man arbejder bedst, når man trives.

Vi er ikke lønførende, men kan til gengæld tilbyde et arbejdsmiljø, hvor der er respekt for, at du også har et liv ved siden af jobbet. Du får fleksibilitet til at arbejde hjemmefra, men vi vægter også tilstedeværelse på kontoret, fordi vi oplever, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Dit nye team
Du bliver en del af sektionen Compliance, HR og Administration i Direktionssekretariatet. HR-teamet består af sektionslederen og to HR-partnere. Vi har hver vores opgaver, men vi arbejder tæt sammen og støtter hinanden, så du vil aldrig stå alene med opgaven.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet cand.jur. eller tilsvarende
  • har erfaring med HR, gerne i det offentlige
  • kan formidle komplekse emner på en klar og brugbar måde
  • arbejder analytisk og struktureret, men også er nysgerrig og løsningsorienteret
  • tager ansvar for dine egne opgaver og bidrager aktivt til samarbejdet.

Om os
Sundhedsdatastyrelsen er en statslig styrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet I forbindelse med Sundhedsreformen bliver vi en del af Digital Sundhed Danmark, der etableres i 2026 som en national drifts- og udviklingsorganisation. Det betyder, at vi går en spændende tid i møde, hvor HR kommer til at spille en vigtig rolle i at understøtte forandringerne.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes centralorganisation.

Stillingen er 37 timer.

Vi er placeret i historiske omgivelser sammen med Statens Serum Institut, 6 minutter på cykel fra Rådhuspladsen og 2 minutter fra Islands Brygge Metro - og gratis parkeringspladser.

I Sundhedsdatastyrelsen har vi røgfri arbejdstid.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Anahita Khatam-Lashgari på telefon 2056 7102.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfristen er 22. september 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 og 40.

Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. december 2025.

Du kan læse mere om os på www.sundhedsdatastyrelsen.dk