HR-konsulent ved Zealand - Professionel Uddannelsesinstitution
Vil du være en del af et fantastisk HR- og Løn-team? Og kan du se dig selv i rollen som HR-konsulent for en spændende arbejdsplads i rivende udvikling?
Som ny medarbejder på Zealand vil du hurtigt opdage, at der er kort vej fra tanke til handling, og at alle kan komme til orde med deres gode ideer.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor vi alle er med til at sikre, at vores studerende får den uddannelse, de brænder for.
I Zealands HR- og Løn afdeling er vi 5 kollegaer, der står klar til at byde dig velkommen i vores team. I teamet er der ud over HR- og løn-medarbejdere og en leder også tilknyttet en kontorelev.
Vi mangler en HR-konsulent, der kan løse en bred vifte af opgaver fx:
- Udviklingsopgaver på HR-området, fx on- og offboarding, fastholdelse mv.
- Udvikling og opdatering af HR-politikker, personalehåndbog mv.
- Udarbejdelse og opfølgning på vores MTU / APV arbejde
- Varetagelse af rollen som sekretær for Hovedsamarbejdsudvalget og Hovedarbejdsmiljøudvalget
- Bidrage til konkrete arbejdsmiljøopgaver samt tværgående og lokale HR-tiltag
- Indgå i HR-projekter og løbende udviklingstiltag i tæt samarbejde med resten af HR-teamet
Hvem står vi og mangler?
Den HR-konsulent, vi mangler, har en relevant baggrund og gerne et par års erfaring med HR-området. Det vil være en fordel, hvis du i forvejen har et godt kendskab til udviklingsopgaverne på HR-området og kan arbejde selvstændigt.
I HR- og Løn-teamet er vi:
- udadvendte og evner at skabe en venlig og professionel dialog
- effektive og systematisk i vores opgaveløsning og opfølgning
- på forkant med opgaverne
- i stand til at arbejde selvstændigt
- kvalitetsbevidste og detaljeorienterede
- indstillet på en foranderlig hverdag
- enige om, det det skal være rart at gå på arbejde
Vi håber, at du har de samme kvaliteter.
Praktiske oplysninger
Ansættelsen er på fuldtid og sker i henhold til Finansministeriet og gældende overenskomst på statens område.
Arbejdsstedet er Zealand, Lyngvej 21 i Køge.
Ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt anden relevant dokumentation sendes elektronisk via siden her – klik på knappen ’Søg jobbet’ nederst på siden for at ansøge om jobbet.
Vi håber, at vi kan få stillingen besat d. 1. november, men vi venter gerne en måned mere på den rette kandidat. Søg gerne allerede i dag og senest 8. september 2025. Samtaler vil blive afholdt den 15. september og den 23. september.
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til leder af HR & Løn Mie Holm Jørgensen på telefon 5076 2633/mail: mihjamymillsmichael77@mercado.dkzealand.dkmolina-hale.dkjohns.dk eller HR-medarbejder Rikke Bernhardt Gershøj på telefon 5076 2785 mail: stephanie61lamsusanmichaelpowellribg@vaughan.dkjones-shields.dkzealand.dkwalton.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Bliv en del af Zealand
På Zealand uddanner vi til job i erhvervslivet, med fokus på at forene teori og praksis i tæt samarbejde med regionens virksomheder.
Hos os er det passionen for samarbejde og faglighed, der driver værket. Vi uddanner og former ambitiøse og professionelle praktikere, som bidrager til vækst i erhvervslivet.
Zealand er i 6 byer i Region Sjælland. Læs mere på Zealand.dk