HR-konsulent i Arbejdstid ved OUH
HR-konsulent til arbejdstidsområdet i HR Har du lyst til at arbejde med et af nutidens hotte emner: arbejdstidstilrettelæggelse inden for overenskomsternes rammer i en central HR-afdeling? Og kan du se dig selv som en vigtig aktør i understøtningen af OUH’s ledere og vagtplanlæggere? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!
Vi tilbyder
Du bliver en del af arbejdstidsteamet i HR Arbejdstid, Forhandling og Jura, hvor vi vejleder og rådgiver sygehusets ledere og vagtplanlæggere inden for arbejdstidsreglerne, arbejdstidstilrettelæggelse og vagtplanlægningssystemet HosInfo. En god arbejdstidstilrettelæggelse er vigtig for sygehusets patienter og for vores medarbejderes trivsel. Derfor gør din indsats en vigtig forskel. Læs mere om det i OUH's værdier og strategier.
På OUH har vi en ambition om at gøre vagtplanlægning til et fag. Vi tilbyder derfor uddannelse til vores vagtplanlæggere, og vi har etableret netværksgrupper.
En dag som HR-konsulent hos os kan fx se ud som følger:
- Morgenmøde med de andre kollegaer i teamet, hvor I prioriterer opgaver
- Sparring med en leder om etablering af ønskeplan i vagtplanlægningssystemet HosInfo
- Rådgivning af en vagtplanlægger om føring af vagter i arbejdsplanen
- Undervisning af vagtplanlæggere
- Flowtid i HR Arbejdstid i halvanden time, hvor du kan fordybe dig uden at blive forstyrret
- Frokost med kolleger fra hele HR
Dagen efter anderledes: Her er det nemlig din tur til sammen med en kollega fra HR Arbejdstid at sidde i ’Forvagtskontoret’, hvor dagen går med at besvare henvendelser på telefon og mail om spørgsmål vedrørende arbejdstidstilrettelæggelse, arbejdstidsregler og vagtplanlægningssystem.
Opgaverne
Opgaverne og dit onboarding-program vil blive tilpasset din erfaring. Men generelt vil opgaverne spænde vidt inden for alle aspekter af arbejdstidsområdet og vil blandt andet omfatte:
- Rådgivning og vejledning af ledere og vagtplanlæggere
- Undervisning af vagtplanlæggere
- Deltagelse i netværksgrupper
- Opfølgning på fejl- og kontrollister
- Etablering af ønskeplaner i vagtplanlægningssystemet
- Etablering af fremmødeprofiler
Du arbejder tæt sammen med specialkonsulenten og de 8 andre kollegaer i teamet samt med kollegaer internt i HR.
Om dig
Vi søger en konsulent, som enten har erfaring med arbejdstidsområdet i en lignende administrativ stilling eller som vagtplanlægger, men det kan også være, at du har erfaring som leder eller tillidsrepræsentant inden for det offentlige. Vi er også åbne for ansøgere, som ikke har erfaring på arbejdstidsområdet, men som har en ambition om at arbejde med det. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.
Vi lægger vægt på, at du som person er:
- teamplayer
- løsningsorienteret og handlekraftig
- en dygtig formidler
- kan skabe relationer til dine omgivelser
Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Du bedes sende dit cv og en motiveret ansøgning på max. 1 side, hvor du skriver, hvorfor du søger stillingen, og hvordan du forholder dig til følgende:
- Giv et eksempel på din erfaring med arbejdstidstilrettelæggelse, arbejdstidsområdet og vagtplanlægningssystemet
- Hvis du ikke har erfaringer: fortæl hvorfor du har en ambition om at arbejde med faget
- Nævn et konkret eksempel på, hvordan en god dag ser ud for dig og fortæl hvorfor
- Beskriv hvordan ser du dig selv som person - gerne med konkrete eksempler fra tidligere erfaringer
Ansøgningsfristen er den 18. november 2025. Ansættelsessamtaler finder sted den 25. november 2025.
Aflønning sker efter overenskomst mellem Danske Regioner og HK Kontor. Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. den 1. januar 2026 eller efter aftale.
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte souschef Suzette Hindborg på mobil 2056 4672 eller HR-konsulent Anne-Louise Lund Faros på mobil 2034 4176 (træffes ikke i uge 45).