etjob.dk
Aarhus kommune Husassistent

Husassistent i Kantine - Aarhus Universitetshospital

Til vores kantine/café på Aarhus Universitetshospital i Skejby søger vi en frisk og kreativ medarbejder med interesse for god mad og betjening af vores kunder.

Arbejdstiden er 30 timer om ugen.

Stillingen er med arbejde fordelt på alle ugens hverdage i tidsrummet kl. 07.00 – 15.00

Vi tilbyder

  • En alsidig og spændende arbejdsplads, hvor kvalitet, økologi, bæredygtighed og friske råvarer prioriteres højt.
  • Et godt arbejdsmiljø med engagerende og dygtige kolleger.
  • En arbejdsplads, hvor du kan være med til at skabe rammerne.

Jobbet omfatter

  • Tilberedning af sandwich, smørrebrød og kolde anretninger
  • Anretning af maden
  • Kundebetjening
  • Opvask og rengøring

Vi søger kolleger med følgende profil

  • Du har erfaring med kantine/cafè/delikatesse drift.
  • Du brænder for at lave lækker mad, som både frister og fornøjer øjne og smagsløg.
  • Du forstår at udnytte årstidens råvarer optimalt.
  • Du kan arbejde både selvstændigt og i team.
  • Du har et godt humør, er ansvarsbevidst og udadvendt.
  • Du kan bevare overblikket, også når der opstår uforudsigelige situationer.
  • Du trives med at give kunderne den bedste betjening, så de kommer igen.
  • Du er fleksibel og god til at samarbejde med andre.

På Aarhus Universitetshospital har vi 4 kantiner/cafeer, som hver især står for at tilberede frisk tillavet mad til salg og til møder- og gæstearrangementer. Du bliver tilknyttet fast i en af disse kantiner/cafeer. Vi går meget op i, at tilbyde kunder og kollegaer mad af høj kulinarisk kvalitet og en service, der giver dem gode oplevelser.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.