Husassistent til Pomonahuset - Unge med Spiseforstyrrelse
Pomonahuset i Nørre Aaby søger husassistent til indkøb, let rengøring og forberedelse af mad, 25 – 32 timer pr. uge.
Socialcenter Lillebælt afdeling Pomonahuset er et §§ 43 og 107 tilbud til unge mennesker med svære spiseforstyrrelser, der arbejder på at komme ud i livet uden sygdom. Pomonahuset arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor de unge sidder for bordenden af egen behandling.
Vi er et hus hvor er er fokus på, at de unge skal få det bedre og derfor har vi netop brug for dig.
Dine opgaver:
- Indkøb til depot samt styring af depotvarer
- Madplan for kommende uge
- Forberedelse af mad f.eks. forberede grøntsager til aftensmad til de 3 køkkener, pakke køleskabet med råvarer til aftensmaden, som det pædagogiske personale skal lave færdigt og lave særligt tilrettelagt mad f.eks. Glutenfri m.m.
- Egenkontrol jf. fødevarekontrollen
- Rengøring og oprydning af køkkener løbende
- Servicere gæster i huset, eks. sørger for at der er kaffe på kanden, anvisning til mødelokale osv.
Din profil:
- Du er gerne uddannet inden for servicefag f.eks. køkkenassistent og kan se dig selv i opgaven
- Du har erfaring med lagerføring og indkøb
- Du har flair for madlavning
- Du har overblik, kan planlægge og prioritere opgaver og kan arbejde selvstændigt
- Du er serviceminded over for vores borgere og har evnen til at være samme med unge mennesker på en ligeværdig måde
- Du kan være tovholder på ad.hoc. opgaver
- Du har blik for detaljen og formår at løse opgaven
- Du har godt humør og har øje for dine kollegaer
- Du skal have kørekort til personbil.
Vi er et hus med mange besøgende og det er en vigtig værdi for os at tage værtskabet, vi søger derfor en kollega, der også kan se når huset trænger til en ny blomst og kan lave en bakke klar med kaffe til møder.
Vores nuværende husassistent siger om os: ” I mit job oplever jeg virkelig, at jeg gør en forskel – både for borgerne og for personalet. Her er en hjemlig og rar stemning, hvor kollegaerne sætter pris på mit arbejde. Samtidig er der stor frihed og mulighed for selv at præge arbejdsdagen”.
Vi tilbyder:
- Et støttende kollegialt fællesskab med godt indbyrdes samarbejde
- Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst
- Arbejdstid, der vil ligge i dagtimerne på hverdage.
Yderligere spørgsmål til stillingen kan rettes til afdelingsleder Henrik Jürs tlf. 99 44 22 25 mellem kl. 9.00 og 15.00
Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: Den 17. september 2025.
Ansættelsessamtaler: Den 24. september 2025.
Tiltrædelse: Den 1. november 2025.
Arbejdssted: Socialcenter Lillebælt, Pomonahuset, Limosegyden 6D, 5580 Nørre Aaby
Der vil blive indhentet reference, samt børneattest og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at attesterne vurderes tilfredsstillende.