Informationssikkerhedskoordinator - Lejre Kommune
Informationssikkerhedskoordinator til Lejre Kommunes IT- og Digitaliseringsafdeling****Vil du være med til at passe på borgernes data?
Vi leder efter en ny kollega, der brænder for cyber- og informationssikkerhed og som vil være med til at styrke vores indsats på området. Du får en central rolle i at sikre, at vi overholder regler som GDPR og NIS2 – og i at skabe en sikker digital hverdag for hele kommunen.
Om jobbet
Du bliver en del af vores informationssikkerhedsteam, hvor ingen dage er ens. Nogle opgaver løser du selvstændigt, mens andre kræver tæt samarbejde med kolleger på tværs af hele organisationen. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- sikre, at vi overholder GDPR og understøtte databeskyttelsesarbejdet
- rådgive og støtte kolleger i informationssikkerhed
- gennemføre og følge op på risikovurderinger
- håndtere og analysere sikkerhedsbrud – og bidrage til at forebygge dem
- udvikle politikker, procedurer og awareness-aktiviteter
- være med til at implementere NIS2-direktivet i organisationen
Om dig
Uanset om du allerede har erfaring med informationssikkerhed eller er klar til at lære det hele fra bunden, så er det vigtigste, at du kan skabe overblik, gøre komplekse ting enkle og har mod på at samarbejde bredt i organisationen. Vi leder efter dig, der har lyst til at tage ansvar og være med til at løfte sikkerhedsarbejdet i Lejre Kommune.
Du kan f.eks. have:
- erfaring eller certificeringer inden for informationssikkerhed (ikke et krav, men en fordel)
- kendskab til arbejde i en kommune eller offentlig organisation (igen en fordel, ikke et krav)
- en systematisk og analytisk tilgang, hvor du både ser detaljen og helheden
Om os
Du bliver en del af IT og Digitaliseringi Center for Borgerservice og Digitalisering. Vi er et engageret team, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og sparring – men også humor og trivsel i hverdagen. Du får desuden et tæt samarbejde med dine kolleger i IT-afdeling.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med trivsel, fællesskab og højt fagligt niveau
- fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og frihed under ansvar
- en hverdag med varierende opgaver og mulighed for udvikling
- engagerede kolleger, der hjælper hinanden og tør tage ansvar
Løn og ansættelse
- Stillingen er på 37 timer ugentligt med flextid og mulighed for 1–2 ugentlige hjemmearbejdsdage. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
- Arbejdssted: Allerslev Rådhus, Lejrevej 15, 4320 Lejre.
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter aftale.
Vil du vide mere
Om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for IT og Digitalisering Stiven Fischer på telefon 21 99 10 88.
Vil du være med til at passe på borgernes data og styrke sikkerheden i Lejre Kommune? Så glæder vi os til at læse din ansøgning og dit CV, som sendes via kommunens rekrutteringssystem hurtigst muligt.