etjob.dk
Horsens kommune Adjunkt

Ingeniørfaglig Underviser & Geotermi Forsker - VIA University College

Brænder du for at uddanne fremtidens ingeniører og samtidig bidrage med forskning til den grønne omstilling via lav geotermi? Så er du muligvis vores nye kollega i VIAs Forskningscenter for byggeri, klima og vandteknologi. Vi søger en passioneret forsker og underviser, der brænder for at skabe en positiv indvirkning på samfundet. Hvis du også brænder for at transformere energibranchen og elsker at samarbejde med kolleger, studerende og industrien, så vil du trives sammen med os!

Din nye hverdag vil indeholde

  • Forskning med impact: Du vil arbejde på projekter indenfor lavtemperatur geotermisk energi, og formidle dine resultater på konferencer og i peer reviewed tidsskrifter. Du vil selv tage initiativ til, og hjemsøge, nye forsknings – og udviklingsprojekter med fokus på at skabe positiv forandring i praksis og i samfundet.
  • Undervisning: Du vil være med til at uddanne fremtidens ingeniører på uddannelserne Maskiningeniør og Global Business og Teknologi (GBT), og du vil få mulighed for at inddrage dine studerende i forskningsprojekter.
  • Samarbejde: Du vil blive en del af flere dynamiske teams, hvor tæt samarbejde med kolleger, studerende og industripartnere er nøglen til succes. I din hverdag vil du få kontorplads på Horsens Campus sammen med undervisere på maskiningeniør, samt plads på kontoerne med forskerne i Horsens og GBT-underviserne i Aarhus C.
  • Innovation og uddannelse: Du får tid og rum til kreativ tænkning og til at udvikle innovative forskningsprojekter og planlægge inddragende undervisning.
  • Din tid vil være delt 50/50 mellem forskning og undervisning med reference til centerlederen for Forskningscenter for byggeri, klima og vandteknologi. Du vil samtidig have et tæt samarbejde med de pædagogiske ledere på Maskiningeniør og Global Business Technology.

Du er den ideelle undervisende forsker, hvis

Du har en kandidat- eller ph.d.-grad inden for naturvidenskab – gerne fysik, astrofysik eller ingeniørvidenskab. Du har erfaring med både undervisning på bachelorniveau samt forskning indenfor lav geotermi el.lign. Du besidder gode skriftlige kompetencer på dansk og engelsk og nyder at formidle dine opdagelser og resultater til andre. Du trives i et samarbejdende miljø og bidrager aktivt til et godt arbejdsfællesskab med kolleger, eksterne samarbejdspartnere og studerende. Din initiativrigdom gør dig klar til at finde løsninger på komplekse faglige udfordringer, og du evner selvstændigt at planlægge, styre og evaluere dine aktiviteter. Fagligt trives du indenfor emner som numerisk og matematisk modellering, programmering i fx Python og MATLAB og jordvarmepumper.

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med masser af muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi støtter hinanden og fejrer vores succeser sammen.
  • Muligheden for at arbejde på projekter, der gør en reel forskel i verden.
  • Uddannelse i pædagogikum gennem 3-årigt adjunktforløb.

Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af vores engagerede team? Så ser vi frem til at læse din ansøgning.

****Ansættelsesvilkår**
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten og stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. 
https://cirkulaere.medst.dk/media/1230/040-21.pdf**

Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du vil også undervise i Aarhus C, og må forvente, at der kan være projektrelaterede aktiviteter i Danmark og delvist Europa.

Vi håber, at du kan starte snarest muligt eller 1. november 2025. Stillingen er på 28 timer om ugen med mulighed for at gå op i tid.

Ansøgningsfristen er den 29. september.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 40.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerleder Rikke Markfoged (87554217) og Pædagogisk leder Jes Holten Lützhøft (87554428).

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.

Læs mere om VIA University College påhttp://www.via.dk/

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:https://via.career.emply.com/persondatapolitik