Softwareingeniør Underviser ved VIA University College, Horsens
Vi søger en ny kollega (adjunkt/lektor) til at undervise vores softwareingeniørstuderende i praktiske, ingeniørfaglige discipliner – gerne med solid erfaring fra praksis.
Softwareingeniøruddannelsen på VIA University College er en diplomingeniøruddannelse, som indledningsvist er bygget op om fire grundfagsbaserede semestre, som efterfølges af et femte semester i ingeniørpraktik hos en virksomhed. På de afsluttende 6. og 7. semestre kan de studerende vælge at specialisere sig inden for Interaktive Media (herunder AR/VR), Business Information Systems eller Machine Learning og AI Engineering. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.
Vi søger en ny kollega til at undervise inden for ét eller flere af følgende områder: algoritmer og datastrukturer, cybersikkerhed, databaser og visualisering.
Der er stor mangel på softwareingeniører, og vi oplever en stigende søgning til uddannelsen, hvor vi for nuværende har omkring 500 danske og internationale studerende. Senest har vi denne sommer opstartet en Trainee uddannelse på Software. Vi er knapt 30 fuldtidsansatte adjunkter/lektorer tilknyttet uddannelsen, og vi tilbyder et spændende, udfordrende og internationalt læringsmiljø på VIA University Colleges Campus i Horsens.
Uddannelsen udvikles kontinuerligt i tæt samarbejde med relevante virksomheder og de øvrige fem diplomingeniøruddannelser på VIA University College.
Softwareingeniøruddannelsen udbydes både på engelsk og dansk.
Vi ønsker, at vores kommende kollega:
- Arbejder analytisk, struktureret og engageret
- Trives i et internationalt miljø med unge studerende
- Er flydende i skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
- Ønsker at indgå i konstruktive samarbejder med kolleger
- Har gode formidlings- og kommunikationsevner
- Er uddannet softwareingeniør, datalog eller lign.
- Har stærk viden inden for cyber security området
- Er nysgerrig på ny viden og nye teknologier
Vi kan tilbyde vores kommende kollega:
- En spændende og alsidig arbejdsdag i tæt samarbejde med underviserkolleger og studerende
- En udfordrende hverdag, hvor du har stor indflydelse på den faglige udvikling og planlægning af softwareingeniøruddannelsen
- Mulighed for at deltage i forskningsprojekter i et af VIA University Colleges forskningscentre
- En pædagogisk adjunktuddannelse for dig, der endnu ikke er lektorbedømt
- Et uformelt arbejdsklima, hvor der er mulighed for fleksibilitet indbygget i sin arbejdsdag
- Gode udviklingsmuligheder, herunder muligheder for efter- og videreuddannelse
****Ansættelsesvilkår**
Stillingen er en fuldtidsstilling.**
Ansættelse sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten og stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.
https://cirkulaere.medst.dk/media/1230/040-21.pdf
Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, men vi skal have din ansøgning senest den 22. september 2025.
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. november 2025.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Bloch på hblohowellamberepricerachael07@boyd-gomez.dkvia.dkstone.dkbrown.dk eller 87554446.
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College påhttp://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link:https://via.career.emply.com/persondatapolitik