Innovationsleder i Maritimt Dronecenter - Søværnets Center for Våben
Har du en ingeniørbaggrund, eventuelt også erfaring med Forsvaret og trives du med udvikling og projekter i et omskifteligt miljø? Så er denne nyoprettede stilling måske noget for dig.
Søværnets Center for Våben søger lige nu en leder af innovationsområdet i et nyt maritimt dronecenter, der er under opbygning. Det nye dronecenter bliver omdrejningspunkt for samarbejde med industri, universiteter og tekniske læreanstalter samt Forsvaret omkring udvikling og anvendelse af Maritime Ubemandede Systemer i Søværnet.
Som leder på innovationsområdet kommer du til at stå for opbygningen og driften af en ny innovationsarena under dronecentret.
Har du den rette motivation, kan vi tilbyde dig en stilling, hvor du helt sikkert ikke kommer til at kede dig. Du bliver involveret i spændende projekter og samarbejder. Derudover får du et unikt indblik i udviklingen og anvendelse af Maritime Ubemandede Systemer, og er med til at definere de fremtidige løsninger til Søværnet.
Om os
Vi er organisatorisk forankret i 4. Eskadre under Søværnskommandoen, som er et af Søværnets fire kompetencecentre, og vores hovedfokus er træning og uddannelse inden for våbenanvendelse. I Søværnets operative træningsregime, er Søværnets centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse, som operativ træning af Søværnets sejlende enheder.
Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter desuden Søværnets skibe med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative vækst. Vi opererer luftmålsdroner, manøvrerer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhederne i forbindelse med træningen af både skader og kamp.
Grundet vores unikke beliggenhed, faciliteter og muligheder, foregår der her et tæt samarbejde med industri og universiteter m.fl.., hvor de kan afprøve teorier og hardware, der kan være svært at afprøve andre steder. Den nuværende sikkerhedspolitiske situation gør, at denne type samarbejde er højt prioriteret og Søværnets Center for Våben ser derfor ind i flere og flere af den slags opgaver. Samarbejdet skaber en omskiftelig hverdag med mange spændende arbejdsopgaver. Forsvarsforliget har desuden givet Søværnets Center for Våben vokseværk, idet vi skal være en del af løsningen med Forsvarets nye dronecenter. Centret skal også udvides i forbindelse med den nye værnepligt, og i takt med at der anskaffes nye våbensystemer til Søværnet, så ser vi ind i en meget spændende fremtid, der i de kommende år bliver fyldt med aktiviteter, der skal understøtte udvidelsen.
Det fordrer erfarent personel med de rigtige kvalifikationer, de rigtige (anerkendte) tjenesteforløb og ikke mindst en fleksibel og serviceminded tilgang til, at gennemføre uddannelse og træning på kundernes (skibenes) præmisser. Søværnets (og Forsvarets) behov for støtte fra Søværnets Center for Våben har de seneste år været kraftig stigende. Disse opgaver stiller store krav til vores besætning; forhold de har sat en stor ære i at løse.
Centret ligger geografisk lidt i udkants Danmark, hvilket er passende i forhold til de arbejdsopgaver, vi varetager. Området er utroligt råt og naturskønt, og det er til tider svært ikke at smile, når man kører ind ad porten. Det er også her, man finder et af Forsvarets mest velbesøgte konferencecentre, så måske har allerede du besøgt os? Vi er et uddannelsessted, der varetager en meget vigtig opgave for Søværnet og Forsvaret. Vi vægter professionalisme højt, samtidig med, at vi har et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone.
Kopier eventuelt dette link til din browser og se en video med nogle af vores opgaver:
https://m.youtube.com/watch?v=0hriaP2keho&pp=ygURQ2VudGVyIGZvciB2w6ViZW4%3D
Vi tilbyder en spændende hverdag med glade, selvstændige og dygtige kolleger. Du kommer til at arbejde i et omskifteligt miljø, med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.
Om stillingen
Stillingen indeholder daglige ledelsesopgaver, teknologiudvikling, projektledelse, samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, industri, og universiteter samt tekniske læreanstalter. Du forestår planlægning og udførsel af test og afprøvninger af materiel, herunder i forbindelse nationale og internationale samarbejder og øvelser.
Dronecentret er tæt knyttet til Søværnets Center for Våbens faciliteter, administration og aktiviteter. Du får derfor en naturlig berøringsflade med alle centrets områder og medarbejdere.
Har du bekymringer i forhold til beliggenheden, så kan vi berolige dig med, at vi generelt har en pragmatisk tilgang til balancen mellem arbejds- og familieliv. Under behørig hensyntagen til dine opgaver, får du således mulighed for at tilpasse arbejdet, så det passer bedst muligt ind i din tilværelse.
Om dig
Du er ingeniør med ledelseserfaring, du har eventuelt kendskab til Forsvaret, og du har interesse i at være med til at starte en ny organisation, der skal arbejde inden for et vigtigt område, der er i rivende udvikling.
Generelle krav:
- Beherske engelsk i skrift og tale (inklusiv teknisk/aftale sprog).
- Kørekort B. almindelig bil.
- Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden hemmeligt.
- Ønskelig erfaring:
- Elektronikingeniør eller tilsvarende akademisk uddannelse.
- Teamleder/leder erfaring.
- Værksted/teknisk stab/produktions erfaring
- Udarbejdelse af udviklingsprojekter.
- Tjeneste i Forsvaret.
- Kendskab til regulerings- og datatransmissionsudstyr.
- Erfaring med elektronisk signalbehandling og simulationsudstyr.
Ønskelige uddannelser/kvalifikationer:
- PRINCE 2
- Antura
- Workzone
- DeMars
- Forstå tysk.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Sjællands Odde.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Carsten Rye Jensen på mail 4E-VBC-NKmendozakiaratuckerjeanxturner@mil.dkkim-bishop.dkhopkins.dkbrown-savage.dk eller telefon 7285 5502, alternativt kommandørkaptajn Jens Kristian Terp Petersen på mail 4E-VBC-CHericataylorjbishopnorriskathryn@gibbs.dkperry.dkdickson.dkmil.dk eller telefon 7285 5501.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.
Ansøgningsfristen er den 29. september 2025. Vi forventer at holde samtaler i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og er placeret på Flyvestation Karup. Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter. Søværnskommandoen er også ansvarlig for den nødvendige maritime nationale styrkeindsættelse op igennem kriseniveauerne fra fred over krise til krig, hvor chefen for Søværnskommandoen skal kunne fungere i rollen som national Maritime Component Commander. Søværnskommandoen gennemfører, kontrollerer og evaluerer virksomheden i Søværnet. Endelig er Søværnskommandoen ansvarlig for at opretholde værnsfaglighed og identitet.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk