IT-supporter Elev hos Bluebyte i Esbjerg
IT-supporter elev med mulighed for speciale i Cybersikkerhed
Vil du kickstarte din IT-karriere i et lokalt konsulenthus, hvor vi kender hinanden – og hvor din faglige udvikling er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som vores nye IT-supporter elev med opstart i 2025.
Derfor skal du vælge Bluebyte
Hos os får du det bedste fra begge verdener:
- En arbejdsplads med 30+ kolleger, hvor beslutninger træffes hurtigt og alle er tæt på hinanden.
- En kultur præget af sparring og videndeling, fordi dine fagligt stærke kolleger kun er et par skærme væk.
- Fokus på nyeste teknologi og løbende læring
- Et stærkt fællesskab, hvor vi både mødes ved kaffemaskinen – og til padel eller gameraftener udenfor arbejdstid.
Fra efteråret 2025 flytter vi til helt nye lokaler i Esbjerg – kun 5 minutters gang fra banegården.
Din hverdag som elev
Som IT-supporter elev bliver du en del af vores servicedesk og en vigtig del af hverdagen. Du indgår på lige fod med dine kolleger og får ansvar, der matcher dine kompetencer.
Dine opgaver kommer blandt andet til at være:
- Telefonsupport, e-mail og remote support
- Support af Windows 11 og Microsoft 365
- Klargøring af pc’er og brugeradministration
- Lettere opgaver inden for netværk og Wi-Fi
Dine opgaver skaber stor værdi for de kunder, du hjælper og i takt med at du udvikler dig, får du mere udfordrende opgaver og et større ansvar.
Dine fremtidige faglige kompetencer
Du vil få erfaring med bl.a.:
- Microsoft 365 (Modern Work & Security)
- Microsoft Azure og Windows Server (2016–2022)
- Serverroller (AD, DNS, DHCP, RDS, IIS, SQL, hypervisor)
- Netværk (firewall, switch, Wi-Fi, VPN, MPLS)
- Scripting (PowerShell, Batch)
Med andre ord: Du går fra elev til eftertragtet IT-profil med kompetencer, der åbner døre i hele branchen. Har du lysten til at videreuddanne dig, er det muligt at bygge et speciale i enten cybersikkerhed eller infrastruktur ovenpå.
Hvem er du?
Vi leder efter en elev, der både har lysten til at lære og modet til at kaste sig ud i nye opgaver. Derudover har du:
- Bestået grundforløb 2 på Data- og Kommunikationsuddannelsen
- Gode sproglige evner på dansk og engelsk
- Kørekort til almindelig personbil
- Adresse i regionen
Hvem er vi?
Bluebyte er det største lokalejede IT-konsulenthus. Vi leverer alt fra hosting og support til IT-sikkerhed og Microsoft 365-løsninger – altid med nærhed, innovation og relationer i fokus.
Hos Bluebyte arbejder vi hver dag på at levere personlig IT-support, der gør en forskel for vores kunder. Arbejdsglæde er i høj fokus, da vi tror på at glade medarbejder giver glade kunder og en sund virksomhed.
”Vi går meget op i at kende menneskene bag vores medarbejdere. Vi bruger fx personprofiler for at forstå hinandens styrker og præferencer – og vi prioriterer både sparring og socialt samvær højt,” fortæller direktør og grundlægger Dennis Hansen.
Din nye hverdag udspiller sig hovedsageligt fra vores kontor. Har du brug for en hjemmearbejdsdag, planlægger du selv det, men vi er på kontoret størstedelen af tiden. Det er her tingene sker – og her vi kan sparre om udfordringer eller få et godt grin ved kaffemaskinen.
Klar til at starte din rejse?
Send din ansøgning og CV til os snarest muligt – vi holder samtaler løbende.