etjob.dk
Odense kommune It-supporter

IT-Supportere til Odense Universitetshospital (OUH)

IT-supportere til OUH – Odense Universitetshospital

Vil du være med til at gøre en forskel på Danmarks største sygehus, hvor IT er en helt central del af patientbehandlingen?
Klinisk IT på OUH søger 2 dygtige og servicemindede IT-supportere, som brænder for at levere support i verdensklasse til vores mange brugere.
Vi står foran flere store opgaver: indflytningen i Nyt OUH er i fuld gang, Psykiatrien flytter tilbage til sygehusenhederne – og i 1. kvartal 2026 skal hele 14.000 medarbejdere migreres til Microsoft 365. Det betyder, at vi får travlt, og vi har brug for flere dygtige kolleger, der vil være med til at sikre, at vores mange kliniske systemer og tekniske løsninger fungerer problemfrit i en travl hospitalsdagligdag.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling på ét af Danmarks største og mest moderne hospitaler
  • Mulighed for at arbejde med både daglig drift, fejlfinding og mindre projekter
  • Et inspirerende samarbejde med kompetente kolleger og tæt kontakt til mange forskellige faggrupper
  • En åben og engageret ledelsesstil, hvor der er plads til både faglig udvikling – og hvor vi husker, at det også skal være sjovt at gå på arbejde

Dine arbejdsopgaver

  • Telefonsupport og onsite-support til hospitalets medarbejdere
  • Installation, opsætning og konfiguration af hardware og software
  • Support på Microsoft 365, inkl. Teams, Outlook og SharePoint
  • Fejlfinding på netværk, printere og andet udstyr
  • Bidrage til dokumentation og videndeling, så vi sammen bliver 1% bedre hver dag

Din baggrund

  • Uddannet IT-supporter, datateknikker eller med tilsvarende erfaring
  • Erfaring med Microsoft-styresystemer, SCCM, ServiceNow eller lignende
  • Kendskab til kliniske IT-systemer er en fordel, men ikke et krav
  • Stærke tekniske færdigheder og lyst til at lære nyt

Dine personlige kompetencer

  • Serviceminded med blik for, at god support også handler om god kommunikation
  • Struktureret og ansvarsbevidst – du kan bevare overblikket, også i pressede situationer
  • God til at samarbejde på tværs af faggrupper i en stor organisation
  • Nysgerrig og løsningsorienteret – du kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer og opgaver
  • Motiveret for at levere support i høj kvalitet og gøre en reel forskel for vores brugere

Vil du med på holdet?
Hos OUH bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor IT er kritisk for patientbehandling og drift. Du får kolleger, der hjælper hinanden, og en arbejdsplads i rivende udvikling.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder ansættelse på fuld tid og med virkning fra den 1. november 2025 eller hurtigst muligt. Ansættelsessted er i Klinisk IT på OUH Odense Universitetshospital/ Svendborg Sygehus. Dit primære arbejdssted er i Odense, dog der kan forekomme aktiviteter i hele Region Syddanmark. I Region Syddanmark ansætter vi med tre måneders prøvetid og dine løn- og ansættelsesforhold er efter aftale mellem Danske Regioner og Dansk Metal.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos teamleder Jørgen Jørgensen tlf. 5164 4408. Der er ansøgningsfrist den 22. september 2025 og vi forventer at afholde samtaler fredag den 26. september 2025.

Om Klinisk IT
I Klinisk IT er vi 90 medarbejdere, der varetager en opgaveporteføljer med implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt It projekter til det nye OUH. Hverdagen er kendetegnet ved professionalisme, et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisationsstruktur, samt ikke mindst frihed under ansvar. Organisatorisk er vi fordelt på tre funktionsområder: Digitalisering og Implementering, Nyt OUH IT og IT Drift og Support. Hertil kommer et ledelsessekretariat. Stillingens organisatoriske forankring er i funktionsområdet IT Drift og Support. Stillingen er med ansættelse i funktionsområdet IT Drift og Support, som beskæftiger ca. 50 medarbejdere som du vil være en del af. Du kan læse mere om Klinisk IT på denne side. Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du bliver ansat og har arbejdsopgaver i afdelinger hvor der færdes børn under 15 år, vil der bliver indhentet børneattest i forbindelse med din ansættelse.