etjob.dk
Nordfyns kommune Faglig konsulent

Juridisk Konsulent til Børn og Unge - Nordfyns Kommune

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børn og unge på Nordfyn? Og har du juridisk indsigt og lyst til at arbejde med komplekse problemstillinger i krydsfeltet mellem jura og børnepolitik? Så er du måske vores nye medarbejder.

Om os:

Vi er en dynamisk og innovativ organisation, der arbejder på tværs af Børn og Unge for at skabe de bedste rammer for læring og udvikling. Vi værdsætter samarbejde, nytænkning og en positiv arbejdskultur.

I Børn og Unge har vi nyligt samlet alle administrative og fagligt understøttende medarbejdere i en fælles Børne- og Unge administration. Vi drømmer om at frigive faglig synergi og skabe et stærkt tværfagligt kollegafællesskab, hvor ingen er alene med opgaverne, og hvor alle kompetencer kommer i spil.

Om rollen:

Du bliver en del af den fælles Børne- og Unge administration og skal understøtte arbejdet med juridiske vurderinger, sagsbehandling og indstillinger til Børne- og Ungeudvalget. Du vil få en central rolle i at sikre kvalitet og lovmedholdelighed i sager, der vedrører børn og unge.

En typisk dag på kontoret

Du starter dagen med at kvalitetssikre en indstilling til Børne- og Ungeudvalget og rådgive en kollega om en børnefaglig undersøgelse. Senere deltager du i et møde om implementering af kompensationsydelser i Barnets Lov og bidrager med juridisk sparring. Du afslutter dagen med at gennemføre et temabaseret ledelsestilsyn på samværsafgørelser, og forbereder dig på at formidle dine forbedringsforslag til rådgiverne i samarbejde med ledelsen.

Dine kvalifikationer:

  • Juridisk uddannelse, cand.jur., cand.soc., eller lignende
  • Gerne erfaring med forvaltningsret, socialret, folkeskoleloven og Barnets Lov
  • Evne til at omsætte jura til praksis i en politisk styret organisation
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til et stærkt fagligt miljø

Vi tilbyder

Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø med dygtige og engagerede kolleger med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, der hver for sig bidrager til det gode børne- og ungeliv på Nordfyn. Sammen med dine nærmeste kollegaer er I den superlim, der binder organisationen sammen.

Stillingerne refererer til leder Sarah Johannesen.

Ansøgningsproces

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante dokumenter senest mandag den 20. oktober 2025.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. december 2025.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der indhentes straffe- og børneattest.

Arbejdsstedet er: Rådhuspladsen 2, Otterup.

Hvis du er interesseret i stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Administrationen, Sarah Johannesen, på tlf. 20 29 48 55 for yderligere information eller spørgsmål.

Samtaler vil blive afholdt i uge 43 - 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune