etjob.dk
Horsens kommune Driftsleder

Kirkegårdsassistent ved Horsens Kirkegårde

Kirkegårdsassistent - Har du lyst til at være med til at drive Horsens Kirkegårde i fremtiden?

Kirkegårdsassistent søges med start 1. oktober 2025 eller snarest herefter.

Horsens Kirkegårde sætter fokus på at udvikle og vedligeholde kirkegårdene, så de fremstår som smukke grønne oaser i byen med plads til ro og fordybelse og rammer for sorg og minder.

Vi søger derfor en kirkegårdsassistent, der ønsker at arbejde med vores grønne teams, hvor du understøtter dine kolleger i deres opgaver ved kirkegårdene. Horsens Kirkegårde arbejder ud fra selvstyrende teams på baggrund af værdibaseret ledelse. Vi søger en kirkegårdsassistent, der kan binde de tre kirkegårde sammen og bistå teamkoordinatorerne med sparring, støtte og vejledning efter behov. Du vil indgå aktivt i den daglige ledelse i tæt samarbejde med kirkegårdslederen.

Hvem er vi?

Horsens Kirkegårde omfatter Nordre Kirkegård på 2,8 ha, Østre Kirkegård på 7,6 ha og Vestre Kirkegård på 14,6 ha, der også har kapel samt krematorium. På Horsens Kirkegårde er vi 27 medarbejdere, der arbejder i teams, og hvor ansvarlighed, dialog, åbenhed, rummelighed og fællesskab er vigtige værdier.

Det er et spændende og udfordrende job med alsidigt indhold på en arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling og fleksibel arbejdstid, hvor vi kalder en spade for en spade, men også passer på hinanden, og hvor vi hele tiden har fokus på arbejdsmiljøet. Den sociale del understøttes af jævnlige medarbejdermøder samt møder i samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Og flere gange om året afvikles der arrangementer af social karakter for medarbejderne.

Kirkegårdsassistent:

Som kirkegårdsassistent skal du f.eks.:

Sammen med kirkegårdslederen have personaleansvaret og stå for den daglige drift af de 3 kirkegårde og krematoriet

Understøtte teamkoordinatorerne i deres daglige arbejde

Koordinere arbejdet i krematoriet

Koordinere på tværs af kirkegårdene

Deltage i administrativt arbejde på Kirkegårdskontoret

Være med til at videreudvikle den fysiske planlægning af Horsens Kirkegårde

Bidrage til et godt arbejdsmiljø

Vi håber, at du har:

Erfaring med ledelse og personale

Indsigt i driftsstyring af grønne områder, meget gerne på kirkegårde

En åben, ærlig og engageret ledelsesstil

Flair for prioritering og planlægning

Kendskab til folkekirken

Kørekort B. Du skal selv stille bil til rådighed, da der er en del kørsel mellem kirkegårdene

Vi er åbne over for flere forskellige profiler. Du kan være jordbrugsteknolog, gartner eller lignende. Vi vægter personlige kvalifikationer og erfaringer højere end formel uddannelse.

Løn og ansættelsesforhold:

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker som kirkegårdsassistent i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (CO10-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og CO10 for kirkegårdsledere, store administrationschefer, og kirkegårdsassistenter m.fl. under CO10’s forhandlingsområde. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

FDK - Foreningen af Danske Kirkegårdsledere er forhandlingsberettiget fagforening.

Årslønnen er 348.300 kr. i 2012 niveau, svarende til 429.487,12 kr. i 2025 niveau. Derudover kan der i forbindelse med ansættelsen ske en lønforhandling (kvalifikations- og funktionstillæg).

Ansættelsen vil være omfattet af prøvetid på 3 måneder. Ansøgere må være indstillet på at der kan indhentes referencer.

Nærmere oplysninger kan fås hos kirkegårdsleder Dennis Næser på telefon 4046 7414

Ansøgningsfrist er den 5. september 2025

Første samtale afholdes den 12. september 2025, anden samtale den 22. september 2025

Ansøgning mærkes ”Kirkegårdsassistent” og sendes til: sethwashingtonchristinawilliamsbjonesinfo@martin.dkhorsenskirkegaarde.dkcummings.dk