etjob.dk
Kalundborg kommune Sanger

Kirkesanger ved Vor Frue Kirke, Kalundborg - 10 timer/uge

Vor Frue Kirke i Kalundborg søger en kirkesanger 10 timer om ugen

Vi søger en sanger til at synge ved højmessen om søndagen som en del af kantoriet samt lede menighedssangen ved kirkelige handlinger i løbet af ugen og nogle lørdage om måneden.

Foruden gudstjenester og kirkelige handlinger er der lejlighedsvis arrangementer med fællessang og koncerter, evt. som en del af et kor eller akkompagneret af sognets organist.

Vi søger først og fremmest en sanger, som med sin stemme kan inspirere og anspore menigheden til at deltage i fællessangen.

Den ideelle kandidat

·       Har erfaring med at synge både solistisk og i kor – men ikke nødvendigvis i kirken

·       Synger gerne både klassiske værker og nyere rytmisk musik

·       Kan synge kirkerummet op uden forstærkning – og mestrer også mikrofonbrug

·       Har godt nodekendskab og kan indstudere salmer og korsatser på egen hånd

·       Bidrager med idéer til sognets musikliv i samarbejde med organisten og øvrige medarbejdere

Stillingen kan kombineres med andet arbejde, da arbejdstiden placeres indenfor en rammetid efter aftale med menighedsrådet. Rammetiden skal gøre det muligt at varetage anden beskæftigelse indtil i alt 37 timer ugentligt.

Om Vor Frue Kirke og sognet

Vor Frue Kirke ligger centralt i Kalundborg og er en af landets mest markante kirker med sin karakteristiske femtårnede struktur fra middelalderen. Kirken danner rammen om et aktivt menighedsliv med både klassiske højmesser, kirkelige handlinger og et varieret udbud af musikalske arrangementer.

Sognet har en stærk tradition for musik og sang, hvor både klassiske og nyere musikalske udtryk finder plads. Musikken spiller en central rolle i gudstjenester og arrangementer, og vi ønsker med denne stilling at styrke kirkens musikliv yderligere. Som kirkesanger bliver du en del af et engageret medarbejderteam, der sammen arbejder for at skabe nærværende gudstjenester og fællesskaber i sognet.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker ved Vor Frue Sogns Menighedsråd beliggende Adelgade 19, 4400 Kalundborg

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusiker.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 460.607,84 kr. (nutidskroner) kvoteret efter stillingens størrelse (10/37).

Der rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770 kr.(nutidskroner)

OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner)

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til organist Lasse Hansen på telefonnummer 51906251/mail deanna02hooverseanlasha@cross.dkkm.dkjohnson.dkrichardson-andrews.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7268fortroligwilliamevansfletchermichelle@arroyo.dkjoseph-ortiz.dkcrawford.dksogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 1. oktober 2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler og prøvesyngning forventes at finde sted fredag d. 10. oktober.