Kirketjener ved Hasle Kirke - 30 timer/uge
Vil du være en del af vores team, så har vi netop en ledig stilling som kirketjener ved Hasle Sogn, Aarhus. Stillingen er på 30 timer pr. uge med start 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Kan du sige ja til følgende kvalifikationer og interesser:
- Har den obligatoriske kirketjener-uddannelse eller lyst til at tage den
- Kan møde kirkens brugere med åbenhed, tillid og interesse
- Kan planlægge, tage initiativ og arbejde selvstændigt
- Kan li’ at gøre rent, holde orden og dermed bidrage til at kirken og Sognehuset er nogle dejlige steder at opholde sig
- Får øje på den gode historie i hverdagen og kan lave et opslag på SoMe i ny og næ
- Har lyst til at lave en lækker kop kaffe fra kaffecyklen til Sognehusets gæster, som du også kan tage en lille snak med
- Har et godt overblik, ordenssans, ansvarsfølelse og godt humør
- Vægter at være en god kollega og har overskud til at møde og tage godt imod mange forskellige brugere af Sognehuset og kirken
- Være fleksibel i samarbejde og arbejdsopgaver med kirkens øvrige personale og med vores frivillige i Hasle Kirke
- Kan i et vist omfang arbejde i skoleferier, weekender og aftener
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Rengøring af kirke og Sognehus mm.
- Deltagelse i gudstjenester på søndage og helligdage i en turnusordning med din faste kirketjenerkollega, foruden enkelte hverdagsgudstjenester og gudstjenester på lokalcentret
- Deltagelse i kirkelige handlinger og arrangementer også på enkelte aftener
- Medansvarlig for afvikling af ugentlig café med udgangspunkt omkring kaffecyklen
- Medvirkende omkring koordinering og praktisk afvikling samt ansvarlig for diverse indkøb og klargøring af Sognehuset til interne og eksterne arrangementer
- Tværfaglige ad hoc-opgaver
- Deltage i dagligdagen med at gøre Hasle Kirke et rart sted af komme, hvor mennesker føler sig set og hørt
Vi tilbyder:
- Et job, hvor detaljerne betyder noget
- Et engageret team at sparre og samarbejde med i Hasle Kirke
- Kontorfællesskab
- Relevante kurser
- Selvstændighed i jobbet og indflydelse på arbejdstider
- Timetal aftales nærmere inden ansættelse
Hvem er vi:
- Vi er en lille arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et godt team bestående af to præster, en daglig leder, to kirketjenere (hvoraf du vil være den ene), en organist, to kirke-kulturmedarbejdere, korister, børnekirkemedarbejdere og mindesamværsværter.
- I menighedsrådet sidder 8 folkevalgte medlemmer foruden de 2 fødte medlemmer, præsterne.
- Vi har kontorer i nogle dejlige bygninger fra 2016, som ligger i forlængelse af Sognehuset, der blev totalt renoveret samme år. Kirken er fra midten af 1100-tallet, og stedet emmer af ånd og levet liv.
Vores smukke kirke fra 1100-tallet med ca. 100 siddepladser har en omkringliggende kirkegård. Sognehuset er lyst, indbydende og flittigt brugt. Derudover er sognets aktiviteter præget af en række fællesskaber omkring et rigt koncertliv, foredrag, kreative aktiviteter og meget andet. Det er afgørende, at du kan identificere dig med Folkekirkens værdigrundlag og kan se dig selv som en del af teamet ved Hasle Kirke.
Ansættelse sker ved Hasle Sogns Menighedsråd beliggende Viborgvej 158, 8210 Aarhus V. Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftalen for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start. Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 307.071 kr. – 395.962 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 307.071 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
· Daglig leder Sofie Lyng på 30680169 / thomaswalshjuliejonescharles93scfl@monroe.dkcohen.dksanchez.dkhaslekirke.dk eller
· Kontaktperson Else Marie Mølgaard Gejl på 22437281 / elsemgejlthomasallenzachary01slandry@sweeney.dkoliver-stuart.dkbrown.dkgmail.com
Motiveret ansøgning med cv og relevante bilag sendes samlet i 1 PDF på mail til 8125fortroligcatherinehallmichaelrogers@smith.dkdavis.dksogn.dk, Skriv "kirketjener" i emnefeltet.
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 10. august 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted onsdag d. 20. august 2025.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.