etjob.dk
København kommune Kirketjener

Kirketjener ved Holmens Kirke i København

Er du vores nye kirketjener i Holmens Kirke?
Da vi har ansat en af vores kirketjenerne som kordegn, søger vi nu en ny kirketjener.
Så har du lyst til at blive en del af kirke- og koncertlivet i Holmens sogn? Og trives du med en 
varieret hverdag med mange bolde i luften? Så er det dig, vi søger som vores nye kirketjenerkollega 
i Holmens Kirke.

Vi søger en erfaren kirketjener, der i en fuldtidsstilling:
• kan se sig selv yde god service i en citykirke med et rigt kirkeliv og mange aktiviteter, f.eks. tre 
ugentlige gudstjenester, kirkelige handlinger, foredrag, koncertvirksomhed, markering af nationale 
begivenheder og tilbud for børn og unge.

• kan arbejde selvstændigt, serviceorienteret og følge opgaver til dørs.

• kan indgå i et teamsamarbejde, hvor aktiv dialog med kollegerne om opgaveløsning, gensidig 
hjælpsomhed og situationsbevidsthed vægtes højt.

• ikke går af vejen for rengøringsopgaver, praktiske opgaver og nemt kan håndtere AV-udstyr, 
lydanlæg og elektroniske arbejdsgange.

• ønsker at være i åben dialog med menigheden og med kirkens øvrige personale – og har lyst til at 
medvirke til udviklingen af kirke- og kulturlivet i Holmens Kirke.

Vi lægger vægt på, at du:
• har bred erfaring som kirketjener.

• kan indgå i tjenester lørdage, søndage og helligdage.

• føler ansvarlighed over for at renholde og vedligeholde kirken i tæt samspil med kolleger, så den 
fremstår indbydende overfor menighed, brugere og besøgende.

• er fleksibel og trives med en bred kontaktflade, højt tempo og variation i opgaverne.

• har overblik, er struktureret og trives med omskiftelighed.

• har erfaring med lyd- og AV-anlæg og evt. har en håndværksmæssig baggrund.

Vi kan tilbyde:

En stilling som en del af kirketjenerteamet i en ambitiøs og traditionsrig kirke, hvor vi vægter en 
professionel og imødekommende tilgang til menighed, kolleger og gæster i kirken.
Vi bestræber os på, at opgaverne løses med respekt for forskellige fagligheder og den enkeltes 
ståsted. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
• Praktiske opgaver i kirken ved gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter.

• Rengøring og oprydning i kirken og menighedshuset.

• Klargøring til møder, foredrag mm.

• Kirketjeneste ved kirkelige handlinger i weekender og ved større officielle begivenheder.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i gennemsnit pr. uge. Arbejdstiden tilrettelægges efter en vagtplan og 
ligger som udgangspunkt på tre til fire hverdage, lejlighedsvis i ydertimer, samt weekender og 
helligdage, hvor der vil være tjenester.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes 
Organisationer (OAO-S) samt organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks 
Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på 
www.folkekirkenspersonale.dk

Årslønnen aftales inden for intervallet 314.439,23 kr. – 395.961,60 kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgør årligt 32.183,78 kr. (nutidskroner) og OK24 tillæg på1.356,40 kr. 
(nutidskroner) pr. år.

Den samlede løn (inkl. Tillæg), der her er angivet som fuldtidsløn, fastsættes efter ansættelsesbrøk. 
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks 
Kirketjenerforening. Samtlige beløb er angivet i nutidskroner.

Ud over lønnen ydes arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på 15 %.

Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved 
ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Hvis du ikke allerede har gennemgået den obligatoriske fem ugers uddannelse for kirketjenere, skal 
den gennemføres inden to år efter ansættelsen.

Der vil blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Der vil være prøvetid på tre måneder.

Om Holmens kirke:
Holmens Kirke ligger i hjertet af København omgivet af Christiansborg, Nationalbanken, Børsen og 
kanalerne. Kirken blev grundlagt 1619 af Chr. IV til gavn for flådens folk. Holmens Kirke fungerer 
fortsat som Søværnets egen kirke og er samtidig almindelig sognekirke for sognets indbyggere og et 
stort antal sognebåndsløsere. Derudover er kirken omdrejningspunkt for mange officielle 
begivenheder.

Til kirken er tilknyttet en større engageret personalegruppe, herunder præster, kirketjenere, kirkeog kulturmedarbejder, administration og musikafdeling. Dertil kommer kolleger, som er tilknyttet 
kirkegårdsamarbejdet på Holmens og Garnisons kirkegårde beliggende på Østerbro og 
Mindelunden i Hellerup.

Kirken har en stærk klassisk musikprofil med mange koncertaktiviteter gennem hele året. Kirken 
afholder årligt mere end 60 koncerter og musikalske begivenheder fra kirkens egen internationale 
orgelfestival til julekoncerter med forskellige kunstnere.

Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte kordegn Helle Nygaard på tlf. 20 83 54 97 eller kontaktperson
Cecilie Alsted på tlf. 25 46 85 09.
Ansøgning med relevante bilag sendes elektronisk til 7036ceamharrisconnie16@rivas.dkgreen.dkkm.dkcastillo.dk og skal være os i hænde 
senest søndag den 28. september 2025 kl. 23.59
Vi afholder samtaler løbende.