etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Svejser

Klejnsmed/Svejser hos Maskinfabrikken JST A/S

Klejnsmed / svejser 03-09-2025 Har du lyst til at arbejde med kvalitetsprodukter og være en del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter.

Maskinfabrikken JST A/S er en 100% dansk virksomhed med stolte håndværkstraditioner. Vi udvikler og producerer skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørbranchen og har i dag mere end 3.500 forskellige produkter i sortimentet. Vi søger dig, der brænder for det praktiske håndværk og har lyst til at blive en del af vores stærke team.

Arbejdsopgaver

Hos os får du en hverdag med variation og udfordringer, hvor du vil arbejde med:

  • Ophæftning
  • Fuldsvejsning
  • Udførelse af kvalitetskontrol

I vores tre smedeafdelinger vil du møde forskellige typer opgaver.

I to smedeafdelinger fremstilles primært forskellige typer skovle og redskaber.

I den tredje smedeafdeling fremstilles primært forskellige nakkebeslag, koblinger og andre komponenter til vores produktion af skovle og redskaber. Mange af de fremstillede dele indgår i mekaniske og hydrauliske produkter og kræver en mekanisk forståelse.

Opgaverne vil i begge afdelinger være alsidige grundet vores brede sortiment.

Kvalifikationer

Der kan være flere indgange til jobbet – måske er du uddannet smed eller lignende, men du kan også være en dygtig tillært med praktisk erfaring.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan MAG svejse.
  • har produkt- og materialeforståelse.
  • er pligtopfyldende, mødestabil og fleksibel.
  • har faglig stolthed og et skarpt blik for kvalitet.
  • bidrager med godt humør og en positiv tilgang til samarbejde.

Kran- og truckcertifikat er en fordel.

Vi tilbyder

En spændende og dynamisk hverdag med mange spændende og varierende opgaver.
Mulighed for udvikling og mere ansvar.
65 engagerede kollegaer i et uformelt og hjælpsomt arbejdsmiljø.
En virksomhed i vækst og fornyelse, hvor medarbejdertrivsel og kollegaskab vægtes højt.
Aktiv personaleforening og sociale arrangementer – ofte med familien.
Attraktive ansættelsesvilkår: Løn efter kvalifikationer, betalt fagforeningskontingent, vaskeordning for arbejdstøj, pension samt sundhedsforsikring.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Rikke Helms på tlf. 48 80 41 66. Send dit CV til Rikke på woodkatelynwilliamsashleyhr@lee.dkdavis-freeman.dkjstas.dkhoward-walker.dk eller lad os tage det over telefonen på tlf. 48 80 41 66. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kg – 90 tons
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.