etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Salgskonsulent

Sælger hos Maskinfabrikken JST A/S - B2B Eksportsalg

Sælger – Danmark og eksport 27-08-2025 Kan du videreføre et stærkt brand i Danmark og samtidig opbygge nye markeder uden for landets grænser?

Vi søger en sælger med stort drive og evnen til at skabe resultater.

Maskinfabrikken JST A/S er en 100% dansk virksomhed i vækst. Vi producerer skovle og redskaber til landbrugs- og entreprenørbranchen, og vi udvikler løbende sortimentet, så det matcher efterspørgslen på markedet.

Vi er allerede markedsledende i Danmark og godt repræsenteret på Grønland og Færøerne gennem forhandlere og importører. Vores strategi er nu at styrke tilstedeværelsen i Nordtyskland, Belgien og Holland.

Hos os er der fart på, kvalitet i leverancerne og kort fra tanke til handling. Samtidig vægter vi trivsel højt – med smil, god værkstedshumor og sociale arrangementer, hvor familien også er velkommen.

Om jobbet

Du bliver en del af salgsteamet og refererer til salgschefen, som i øjeblikket er virksomhedens ejer.

Det er rent B2B-salg, og du vil derfor udelukkende arbejde med forhandlere – ikke slutbrugere. En stor del af jobbet – og nøglen til at få ordren – er evnen til at opbygge stærke relationer.

Dine ansvarsområder bliver:

  • At servicere, vedligeholde og udbygge forhandlernetværket i Sønderjylland.
  • At opbygge nye forhandlernetværk i Nordtyskland, Belgien og Holland – efter en prioriteret plan.

Efter en grundig introduktion kan du forvente 100 – 150 rejsedage om året.

Du får tæt sparring med erfarne kollegaer og bliver en vigtig del af teamets arbejde med at nå budgetterede mål samt styrke kendskabet til vores brand på eksisterende og nye markeder.

Salgsteamet har en aldersspredning fra 30 til 60 år, hvilket giver en stærk kombination af erfaring og nye perspektiver.

Om dig

Du er resultatorienteret, har erfaring med eksportsalg og kan dokumentere gode resultater.

Erfaring med teknisk salg eller salg til forhandlere i entreprenør- og landbrugsbranchen er en fordel.

Vi forventer, at du:

  • Er bosat i Sønderjylland – tæt ved grænsen – med kort afstand til både danske kunder og det nordtyske marked.
  • Har et drive, er ambitiøs og brænder for at skabe resultater.
  • Er tillidsvækkende og god til at opbygge langvarige relationer.

Kvalifikationer

  • Du er en dygtig sælger, der kan skabe stabile og langvarige kunderelationer.
  • Du arbejder struktureret og følger systematisk op på dine kontakter.
  • Du forstår kundernes behov og rådgiver dem til de rigtige løsninger.
  • Du er udadvendt, positiv og elsker kundekontakt.
  • Du er proaktiv, ambitiøs og samarbejder godt med kollegaerne i salgsteamet.
  • Branchekendskab er et krav – du har baggrund indenfor entreprenør- eller landbrugsmaskiner, enten som sælger, bruger af produkterne eller som fx entreprenørmaskinmekaniker.
  • Du har teknisk forståelse og kender forskel på for- og bagende af en rendegraver.
  • Du taler flydende tysk og engelsk.

Vi tilbyder

  • Et spændende job i en vækstvirksomhed med stærk markedsposition.
  • En arbejdsplads med høj kvalitet og positiv kundefeedback.
  • Tydelige forventninger og en hverdag med ansvar og indflydelse.
  • Et uformelt miljø med respekt, humor og plads til forskellige holdninger.
  • Kollegialt fællesskab med passionerede og jordnære medarbejdere.
  • En aktiv personaleforening og sociale arrangementer for hele familien.
  • Attraktiv løn efter kvalifikationer.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR-chef Rikke Helms på tlf. 48 80 41 66. Send dit CV til Rikke på hrrgonzalestracydavis@lozano.dkmoore.dkjstas.dkknight.dk eller lad os tage det over telefonen på tlf. 48 80 41 66. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Vi laver redskaber til læsse- og gravemaskiner fra 800 kg – 90 tons
Hos Maskinfabrikken JST A/S laver vi skovle og redskaber til entreprenørbranchen og landbruget. Vi er en økonomisk solid virksomhed i vækst, og vi har for nyligt udvidet fabrikken, så vi står med en fuldt udstyret, moderne fabrik. Alle vores produkter bliver lavet på fabrikken i Lem St. Derfor har vi fuld kontrol over kvaliteten og produktionsprocessen. Du bliver en del af holdet med ca. 65 erfarne og kvalitetsbevidste medarbejdere. Vi er jordnære, ærlige og omgængelige – og vi har et godt sammenhold med tid til smil og god værkstedshumor. Vi har overenskomst med Dansk Industri og har et godt samarbejde med Dansk Metal og 3F.