Klinikleder Tandlæge - Børne- og Ungdomstandpleje København
Er du uddannet tandlæge med nogle års erfaring fra den kommunale tandpleje, og har du lederambitioner. Så læs med nedenfor.
Hvilke opgaver skal du løse?
- Kliniklederopgaver – administrative opgaver (ca. 20 % af tiden)
Som klinikleder i Københavns børne- og ungdomstandpleje bliver du ansvarlig for klinikkens drift og udvikling herunder prioritering af klinikkens ressourcer i forhold til risikogrupper, indkaldeintervaller, sundhedsfremmende aktiviteter mv. Du får ansvar for – i tæt samarbejde med teamet på klinikken – at planlægge og koordinere arbejdet på klinikken. Du bliver ansvarlig for planlægning og kvalitetssikring af den faglige udvikling på klinikken herunder sparring med klinikkens personale om faglige emner og cases - Tandlæge-opgaver
80 % af din tid vil bestå af tandlægefaglige opgaver, som patientbehandling og dertilhørende journalskrivning i et tandfagligt miljø præget af høj kvalitet og lyst til udvikling og sparring. Vi udfører alle typer af behandlinger. Altid med udgangspunkt i barnets/den unges alder, vækst og modenhed.
Hvorfor arbejde hos os?
Du kommer til at arbejde i Danmarks største kommunale tandpleje. Tandplejen rummer en bred vifte af faglighed og ekspertise med gode muligheder for faglige udvikling i mange retninger.
Vi er 18 klinikledere i Tandplejen i København på de generelle klinikker. Som klinikleder i Københavns børne- og ungdomstandpleje kommer du til at indgå i et stort kollegialt netværk sammen med andre klinikledere i Tandplejen. Netværket er veletableret og mødes jævnligt for sparring om både faglige og ledermæssige emner.
Som klinikleder i Tandplejen i København vil der være mulighed for at deltage i både faglig og ledelsesmæssig relevant uddannelse herunder mulighed for at deltage på relevante moduler på Diplomuddannelse i ledelse.
Derudover vil der være både oplæring og grundig introduktion i forhold til den opgave, som forventes løst i funktionen. Som ny klinikleder får man også en mentor tilknyttet, som man kan sparre med i den første tid.
Kliniklederopgaverne løses i tæt samarbejde med nærmeste leder. Derudover er der et tæt samarbejde med klinikkens koordinerede klinikassistent, som har ansvar for koordinering og håndtering af klinikassistentopgaverne.
Tandplejen i Københavns Kommune har en central administration, som supporterer klinikkerne ved fx IT-udfordringer, klagesagsbehandling, HR, lovgivning mv. Du vil derfor altid kunne finde sparring og hjælp i organisationen.
Desuden har vi et centralt kontaktcenter, som håndterer kommunikation med vores brugere ift. telefoni og aftalebøger mv.
Kompetencer
Erfaring inden for det kommunale område kan være en fordel, men vigtigst er, at du har lyst til at arbejde med børn og unge.
Der er en forventning om, at du kan arbejde selvstændigt og struktureret i et miljø med fokus på høj kvalitet, men også høj produktivitet.
Du skal forvente og trives i en arbejdsdag, hvor en vis grad af uforudsigelighed altid vil være til stede. En venlig, imødekommende og anerkendende tilgang til alle patienter er en nødvendighed, og du skal have en evne til at indgå i konstruktiv dialog med både patienter, forældre og kollegaer. Du er ambitiøs og har lyst til at udvikle dig fagligt via daglig sparring og efteruddannelse. Derudover kræves det, at du har opnået ret til selvstændigt virke for at varetage funktionen som klinikleder.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomst for tandlæger samt aftalen om lokal løndannelse. Når du arbejder i Børne- og Ungdomstandplejen, vil din arbejdstid sædvanligvis alle dage være i tidsrummet kl. 8.00-15.00. Ud over fem ugers ferie og fem ferie-/fridage holder tandplejen lukket yderligere 20 dage om året.
Vi søger en tandlæge, som har lyst til at være klinikleder på vores tandklinik på Panum. Klinikken har fem stole. Stillingen er på 35 timer om ugen med ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter.
Børne- og Ungdomsforvaltningen anvender straffe- og børneattest som led i rekrutteringen.
Yderligere oplysninger
Ring til ledende tandlæge Helle Søderberg på 26 73 83 72, hvis du har spørgsmål eller bare vil høre mere om stillingen.
Er du nysgerrig på at vide mere om Børne- og Ungdomstandplejen i København så besøg Tandpleje for børn og unge Københavns Kommune, hvor du kan læse mere om Tandplejens tilbud til byens børn og unge og vores interne organisering.
Ansøgningen skal være vedlagt CV og evt. dokumentation. I din ansøgning skal du give dit bud på, hvorfor du er den rette til at løse de to grundlæggende arbejdsopgaver, som stillingen rummer.
Søg via linket senest tirsdag den 30. september 2025
Vi forventer at afholde samtaler den 8. oktober 2025..