Klinisk Vejleder Sygeplejerske - Distrikt Stigsborg
– Vil du være med til at gøre en forskel i en hverdag præget af faglighed, fællesskab og udvikling?
Er du en engageret sygeplejerske, der ønsker en meningsfuld hverdag med høj faglig kvalitet, nærvær og et stærkt kollegialt fællesskab – og som samtidig brænder for at støtte og udvikle kommende sygeplejersker?
Så kan du meget vel være vores nye kollega i Borgerens Faste Team – Distrikt Stigsborg!
Vi har vokseværk og søger en sygeplejerske med interesse for klinisk vejledning til en fast stilling på 37 timer ugentligt, primært i dagvagt, med tiltrædelse 1. december 2025.
Du indgår i weekendvagt hver 4. uge.
Om os
I Distrikt Stigsborg arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder – altid med borgerens behov i centrum.
Vores team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt en rehabcoach med ergoterapeutisk baggrund. Sammen løfter vi både komplekse og akutte opgaver og samarbejder med specialfunktioner for at sikre pleje og behandling på højeste niveau.
Vi tror på, at fælles faglighed og godt samarbejde skaber stærke resultater – og at tryghed, tillid og humor i hverdagen giver arbejdsglæde og kvalitet i borgerforløbene.
Vores fokusområder
Kompleks og akut sygepleje
Koordinering og ledelse af borgerforløb – med fokus på tidlig opsporing og rehabilitering
Konsulentrolle og aktiv videndeling
Kvalitetsudvikling og systematisk forbedring af praksis
Som sygeplejerske i Stigsborg får du en nøglefunktion i arbejdet med at skabe sammenhængende, trygge og fagligt stærke borgerforløb – hvor du både leder, koordinerer og udvikler.
Vi tilbyder dig
Et grundigt og individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, der sikrer dig en tryg og kompetent opstart
Lokal oplæring og 8 specialiserede introduktionsmoduler
Et sundt og trygt arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglighed går hånd i hånd
Engagerede, imødekommende kolleger, der støtter og løfter hinanden
Tæt faglig sparring og nærværende ledelse, som har fokus på kerneopgaven og din udvikling
Vi søger dig, der
Brænder for at inspirere og støtte sygeplejestuderende
Møder hverdagen med engagement, humor og positiv energi
Har blik for både det enkelte menneske og den store sammenhæng
Trives i en alsidig og foranderlig hverdag, hvor du arbejder selvstændigt og bevarer overblikket
Er nysgerrig, handlekraftig og bidrager aktivt til faglig og organisatorisk udvikling
Sætter pris på tværfagligt samarbejde og nyder at gøre dine kolleger endnu bedre
Har eller ønsker at tage diplommodul i klinisk vejledning
Vil du med på holdet?
Send os en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du er det rette match til vores team – og hvordan du vil bidrage til vores fælles faglige rejse.
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2025
Samtaler afholdes: 31. oktober 2025
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og DSR.
Ansættelsen forudsætter indhentning af straffeattest og referencer.
Arbejdssted: Hjørringvej 170, 9400 Nørresundby
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte
Leder Rikke Louise Buttery eller ass. leder Louise Beyer Husi Westergaard på tlf. 99 82 60 45 – vi fortæller meget gerne mere om både stillingen og hverdagen i Stigsborg.