Køkkenfagligt Personale - Esbjerg Sygehus Køkken
Brænder du for at patienter får tilbudt velsmagende og lækkert mad? Så er det måske dig vi mangler. Vi genopslår denne stilling, da vi ønsker at udvide ansøgerfeltet. Har du allerede søgt, behøver du ikke søge igen - vi tager din ansøgning i betragtning.
Arbejdstid dagvagt (7-14.24) og senvagt (13-19.30) med arbejde hver 3. weekend. Stillingen er en fast stilling med mulighed for mellem 30 - 37 timer/uge. Ansættelse hurtigst muligt.
Vi søger personale med kostfaglig baggrund– erfaring og/eller uddannelse. Vi er åbne for en bred baggrund (arbejde/uddannelse som: kok, ernæringsass, cater, slagter, bager osv).
Stillingen er placeret i køkkenproduktionen og indeholder:
- Produktion af komponenter til samtlige måltider på vores 3 matrikler
- Produktion består af både varmhold-, køle- og frostproduktion
- Der produceres til flere forskellige kostformer
- Stort fokus på bæredygtighed og reduktion af CO2 aftrykket
- Udfyldelse af egenkontrol, der ligesom opvask og rengøring, indgår i arbejdet i alle teams
- Andet forefaldende arbejde
Du har følgende styrker/kompetencer:
- En relevant erfaring og eller/ faglig uddannelse inden for området
- Er interesseret i dit arbejde og kollegaer, og ønsker at yde en god kvalitet og service
- Har overblik og et godt planlægningsgen
- Kan, og vil medvirke til udvikling af både madkvalitet og arbejdsprocesser
- Kan, og vil medvirke til positiv dialog og samarbejde både internt i køkkenet og med vore samarbejdspartnere/kunder
- Kan håndtere det fysiske aspekt af arbejdsopgaverne
Vi tilbyder en afdeling, som ligger stor vægt på:
- At have engagerede og fagligt dygtige kollegaer, som trives
- At yde en god service til patienter og personale
- At kvaliteten er høj og maden er indbydende
- At være en arbejdsom og effektiv virksomhed med løbende fokus på at skabe en udviklings–og forbedringskultur sammen med hinanden
- At være en synlig afdeling i organisationen, som samarbejder på tværs
- At vi har det gode humør med på arbejde hver dag
- At have styr på gældende lovkrav på køkkenhygiejneområdet
Køkkenorganisationen har ca. 64 fuldtidsstillinger, hvor den enkelte medarbejder indgår i et team til en rationel køkkendrift. Fysisk er vi i køkkenet i Esbjerg og modtagekøkkenerne i Grindsted og ved psykiatrien i Esbjerg.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan indhentes ved at kontakte køkkenet på 79182518 (Susan Strebøl i uge 31 og 32 og Berit Langæble i uge 33 og 34).
Dette er et genopslag og vi opfordrer nye ansøgere til at sende en motiveret ansøgning senest d. 21/8-25.Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du kan læse mere om køkkenet HER.