Kommunikationskonsulent ved SDU RIO - Tværfaglig Kommunikation
Har du erfaring med at rådgive om og eksekvere på kommunikationsindsatser målrettet både forskere, undervisere, indskrevne studerende og eksterne aktører? Så søger SDU RIO en kommunikationskonsulent, der med sin relevante erfaring kan bidrage til at løfte kommunikationsopgaver inden for alle fire områder.
Kommunikationsgruppen i SDU RIO arbejder helhedsorienteret med kommunikation inden for universitetets strategiske fokusområder: forskning, uddannelse, innovation og samarbejde. Som kommunikationskonsulent skal du derfor kunne begå dig inden for alle områderne i både den rådgivende rolle og i høj grad også være selvstændigt producerende på tværs af målgrupper og platforme.
Om stillingen
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du sammen med dine kolleger får mulighed for stor personlig og faglig udvikling gennem initiativ og selvstændig opgaveløsning. Du indgår i teamet Kommunikation & Ledelsesstøtte - ét blandt fem teams i SDU RIO, der alle arbejder for at fremme SDU’s målsætning om at skabe værdi for og med samfundet. Kommunikationsgruppen i Kommunikation & Ledelsesstøtte arbejder på tværs af alle RIOs teams og i forskellige kommunikationsfora på universitetet inden for forskning, uddannelse, innovation og samarbejde. Du navigerer derfor let i tværfaglige fora og i teams med forskellige fagligheder.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Rådgivning, udarbejdelse og eksekvering af kommunikationsindsatser og -planer inden for både forskning, uddannelse, innovation og samarbejde
- Udarbejdelse af materialer/content på tværs af platforme, herunder SoMe, web, mulige pressehistorier, præsentationsmaterialer m.v.
- Videoproduktion fra idé til koncept og færdigt resultat
- Grafiske produktioner fra idé til eksekvering
- Effektmålinger
Om dig
Stillingen giver dig rig mulighed for at benytte dine konkrete erfaringer med at arbejde helhedsorienteret med kommunikation. For at lykkes med opgaveporteføljen er det derfor særlig relevant med erfaring fra udarbejdelse af kommunikationsindsatser og produktion af indhold til både web, SoMe, kampagne- og præsentationsmaterialer inden for de fire beskrevne fokusområder, gerne fra universitetssektoren.
Du er en skarp generalist med et særligt blik og faglig interesse for video og grafiske produktioner, og du udviser stor nysgerrighed og initiativ i udvikling af koncepter, systematik og effektmålinger. På den tekniske side er du en erfaren bruger af MS Office, Adobe Premiere, InDesign og Canva, og du anvender AI som en naturlig del af dit arbejdsflow. Du har nogle års erhvervserfaring, og dit cv vidner allerede om, at du aktivt opsøger ny viden, ligesom du har gode formidlingsevner på dansk og engelsk.
Som person har du stort drive, en høj grad af personlig troværdighed og en faglig og personlig interesse i at indgå i et team, der arbejder målgruppeorienteret, løfter på tværs og sikrer sammenhængskraft. Du er tillidvækkende og formår at skabe indsigt og forståelse gennem samarbejde med andre teams for at lykkes med opgaven og i stillingen.
Hvad bliver du en del af?
Som kommunikationskonsulent i SDU RIO bliver du en del af en udviklingsenhed, der arbejder på tværs af universitetet inden for forskning, uddannelse, innovation og samarbejde. Vi arbejder for at fremme SDU’s strategiske fokus på at skabe værdi for og med samfundet på alle campusser.
Dine kolleger i RIO arbejder i fem forskellige teams inden for bl.a. forskningsbaseret innovation, studenterstartups, forskerstøtte, virksomhedssamarbejde, karriereaktiviteter samt juridisk støtte inden for forskning og innovation.
Løn og ansættelse
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.
Stillingen er en fast stilling med tjenestested i Odense. Ansættelse: Snarest muligt.
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er den 15. august 2025 kl. 23.59.59. Der afholdes samtaler i perioden 25.- 27. august i Odense.
Yderligere oplysninger fås ved chef for Kommunikation & Ledelsesstøtte i SDU RIO, Christina Vilms Kay, chrikaygriffithmichaelbryantnorman@sdu.dkhardin.dkbeltran.dkpena.dk eller telefonnummer: 93 53 31 03.
Ansøgning kan kun ske via SDU’s hjemmeside.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.