etjob.dk
Frederikshavn kommune Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsmedarbejder - Frederikshavn Kommune

Vil du være en del af et dedikeret og engageret kommunikationsteam, hvor omdrejningspunktet er kommunens borgere og interesser? Har du flair for pressehåndtering og lyst til at arbejde tæt på direktionen i en politisk styret organisation?

I Frederikshavn Kommune har vi en ambition om, at borgere, virksomheder, foreninger og tilflyttere skal opleve en kommune, som kommunikerer tydeligt og troværdigt om det, der sker og udvikler sig i vores område.

Om stillingen
Vi søger en kommunikationsmedarbejder med særligt fokus på pressebetjening og evnen til at spotte de historier, der enten kan skabe uro eller bidrage med gode fortællinger. Rollen kræver både initiativ og overblik: Nogle historier finder og udvikler du selv, men du skal også trives med opgaver, der kommer direkte fra direktionen eller fra andre dele af organisationen.

Du indgår i et velfungerende team på fire, der løser en bred portefølje af kommunikationsopgaver. De øvrige i teamet udgør en central hjemmesideredaktion. Du får hovedansvaret for presse, men for at sikre fleksibilitet og vidensdeling har vi en rotationsordning på pressevagten, hvor du har den oftest, men de øvrige teammedlemmer også indgår. Omvendt lægger du nyheder på hjemmesiden, således du også kan afløse som webredaktør. Det giver plads til fordybelse i andre opgaver og styrker samarbejdet på tværs. Vi lægger vægt på en uformel og hjælpsom kultur, hvor vi dækker af for hinanden og spiller hinanden gode.

Derudover kan du blive en del af længerevarende projekter, der udspringer af politiske initiativer. Det kan være, at du skal betjene et rådgivende udvalg med eksterne medlemmer eller have strategisk fokus på bosætning.

Stillingen er forankret i Direktionssekretariatet, Arbejdsmiljø og HR hvilket kræver, at du kan navigere i en politisk styret organisation og har forståelse for, hvad det indebærer at arbejde tæt på direktionen.

Vi søger en profil, som

  • har en faglig baggrund inden for kommunikation, f.eks. er uddannet journalist eller har en anden kommunikationsuddannelse. Den rette ansøger kan også have lang erfaring med at arbejde med kommunikation og pressehåndtering
  • har forståelse for mediernes arbejdsgange
  • har politisk tæft og trives i en omskiftelig hverdag
  • kan arbejde med både traditionelle og digitale medier
  • har blik for timing og kan koble historier på den aktuelle nyhedsstrøm
  • er struktureret, god til at bevare overblikket og trives i en omskiftelig hverdag
  • har stærke samarbejdsevner – både i teamet og på tværs af organisationen

Det er en fordel, hvis du

  • har erfaring med krisekommunikation
  • har erfaring fra en politisk ledet organisation, gerne en kommune
  • har erfaring med projektledelse/projektarbejde
  • har et godt netværk i mediebranchen

Vi tilbyder
Du bliver en del af et kommunikationsteam, hvor vi lægger vægt på faglig sparring, fleksibilitet og godt samarbejde. Vi har en bred kontaktflade i hele organisationen og arbejder tæt sammen med både fagområder og ledelse. Du vil opleve en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, stor hjælpsomhed og vilje til at lykkes sammen.

Du ansættes i Klima, Udvikling og Kommunikation, som er en del af Direktionssekretariatet, Arbejdsmiljø og HR. Her vil du opleve høj faglighed, engagement og et godt arbejdsmiljø.

Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Maria Østergaard på telefon 28 14 86 59.

Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse forventes den 1. november 2025.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest torsdag den 11. september 2025.
Samtaler forventes afholdt fredag den 26. september 2025.