etjob.dk
Frederiksberg kommune Kommunikationsmedarbejder

Kommunikationsmedarbejder hos TEC - E-mail Marketing Specialist

Kilder det de rigtige steder, når du hører ord som A/B-test, e-mailflow, segmenter og konverteringer? Kan du ikke lade være med at dykke dybere ned i tallene, når du først har fundet et mønster hos en vigtig målgruppe? Får du lyst til at planlægge, eksekvere og evaluere e-mailkampagner, der sikrer, at flere vælger en erhvervsrettet uddannelse? Så er potentialet for et match på plads!

I denne stilling kommer du til at arbejde med – og eje – TECs e-mailmarketingindsats. Det bliver din primære opgave at opdage, udvikle og drive det store, uudnyttede potentiale, der gemmer sig. Derudover vil du bidrage på tværs af marketingdiscipliner sammen med resten af teamet, for her løfter vi i fællesskab.

Stillingen er for dig, der har erfaring med:

  • Klaviyo eller andre lignende e-mail marketing-systemer.
  • At skrive tekster, der fanger, samt opsætning af e-mails.
  • At arbejde datadrevet – herunder indsamle, analysere og omsætte data til indsigter.
  • At rode i den tekniske del af digital marketing: integrationer, opsætning og analyse af flows, A/B-tests osv.
  • At opsamle og kvalificere leads, både i en online og offline kontekst.
  • Sparring og koordinering med efteruddannelsesområdet.
  • At arbejde inden for andre marketingrelaterede discipliner – særligt digitalt. Det kan eksempelvis være CRO, UX, SEO, betalt annoncering og CMS.

Du skal forvente, at cirka 60 % af din arbejdsuge vil bestå af e-mailrelaterede opgaver. De resterende 40 % er alt det andet.

Det overordnede succeskriterium for, at du lykkes i rollen, er at rekruttere og fastholde flere elever. Du vil derfor arbejde efter et klart defineret kommercielt mål, når du starter i dit nye job.

Som person er du:

  • Nogenlunde udadvendt (alle har brug for fokus og alenetid foran computeren til at løse de opgaver, der ligger i rollen), meeen det skader ikke at kunne lide at opsøge kollegaer for at finde de fede historier.
  • Kommercielt tænkende, uden at gå i spåner, hvis du ikke lige kan få tallene for den konvertering, du gerne vil have.
  • Glad for mange kontaktflader i en stor organisation, hvor samarbejde på tværs af afdelinger og lokationer er vigtigt.
  • Datadrevet og (til dels) kreativ.
  • Klar på at eksekvere. Idéer er der mange af i teamet, så prioritering og evnen til at folde dem ud og eksekvere er super vigtig.

Men hvad med teamet?..
Ja, hvad bliver du en del af? Det er et relativt nyt team, du træder ind i. På rekordtid er Kommunikationsafdelingen blevet bygget op til at indeholde i omegnen af 15 kollegaer. Nogle på fuldtid, nogle deltid, andre er studerende. Det betyder, at der er masser af hjælp og sparring at hente – og afdelingen oser af gåpåmod, energi og lyst til forandring.

Du kommer uden tvivl til at arbejde tæt sammen med vores Marketing Lead, vores Kommunikations- og eventspecialist samt vores Art Director. Men også resten af teamet – og ja, egentligt også resten af organisationen – bliver en vigtig partner for dig.

Løn-og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.

Du vil referere til Kommunikationschefen, men afdelingens Head of Marketing & Brand Experience er fagligt koordinerende i hverdagen.

Du ansættes på TEC med tjenestested på Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest onsdag den 22. oktober 2025. Vi forventer at afholde første samtale den 23. eller 24. oktober 2025, med anden samtale den 28. oktober 2025.

Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.

Der kan blive benyttet en case som en del af ansættelsesprocessen.

Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Head of Marketing & Brand Experience Lars Østergaard på 25 45 33 82 eller alicia66frenchnicolefieldskimberlyljoe@tec.dkgates.dkjames-cooper.dk.

Hvem er TEC?
På TEC har vi mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser. Vi er også et teknisk gymnasium (HTX) – måske bedre kendt som H.C. Ørsted Gymnasiet – og EUX og 10. klasse. Derudover tilbyder vi en lang række kurser og efteruddannelse til faglærte og ufaglærte.

Hvert år sikrer vi, at 25.000 mennesker får en uddannelse af høj kvalitet med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation.

Du finder TEC på fem campusser i Københavnsområdet, men din primære arbejdslokation vil være på Frederiksberg.

Hvis du vil vide mere om TEC
Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre mere om vores organisation.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.