etjob.dk
Hillerød kommune Fagkonsulent

Konsulent til Digitalisering & Analyse - Nordsjællands Hospital

Digitalisering & Analyse søger en konsulent til Team Planlægning & Optimering. Du vil indgå i et team på i alt 4, som arbejder med planlægnings-, udviklings- og optimeringsindsatser, både organisatorisk og mere arbejdsgangsnært.

Du vil sammen med dit team og dine kollegaer i afdelingen (i alt 18) arbejde tæt sammen med Klinikken, direktionen og de øvrige stabsfunktioner på hospitalet.

Vi har i teamet og afdelingen forskelligartede opgavetyper med fokus på fremme af gode patientforløb og effektiv kapacitetsstyring og databaserede beslutningsprocesser, herunder mere specifikt bl.a.:

  • Overholdelse af mål i kliniske kvalitetsdatabaser, patientrettigheder og kræftpakker
  • Omstilling til mere behovsbestemte og digitaliserede ambulatorier på hele hospitalet
  • Omstilling til mere sammedagskirurgisk aktivitet på operationsområdet
  • Forberedelse til sundhedsreformens spor omkring udvikling af samarbejdet med praksissektoren
  • Forberedelse til hospitalets udvidelse med det psykiatriske speciale pr. 1. januar 2026
  • Organisatorisk forberedelse til nybygget hospital, Nyt Nordsjællands Hospital, som vi flytter til i efteråret 2027, herunder opkobling til fælles regional sterilcentral samt fysisk ambulatorieplads
  • Sekretariatsbetjening ift. direktionen, herunder betjening ift. styregrupper mv. og besvarelse af regionshenvendelser fra politisk niveau

Din profil

  • Du har erfaring og/eller uddannelsesmæssig baggrund ift. varetagelse af planlægnings-, udviklings- eller optimeringsopgaver. Du har interesse for eller kompetencer ift. projektledelse i en stor, kompleks organisation. Du har gerne erfaringer inden for sundhedshusvæsenet, men det er ikke et krav. Stillingen er relevant for både kandidater med erfaring og nyuddannede med den rette faglige faggrund.
  • Du har drive og motiveres af at gøre en meningsfuld forskel. Du har stort gå-på mod og en positiv grundindstilling. Du er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
  • Du arbejder struktureret og resultatorienteret.
  • Du er optaget af at få samarbejder til at spille godt, så vi sammen kan lykkes bedst muligt. Du trives med at tage selvstændigt ansvar.
  • Du er optaget af at formidle i forhold til modtagerens behov.
  • Du synes det vil være spændende at arbejde i – og med – store organisatoriske forandringer i de kommende år.

Vi investerer i dig
Du får muligheder for at udfolde stor selvstændighed i opgaveløsningen samt mulighed for at udvikle dig og lære nyt i en kompleks organisation, der er under store forandringer. Vi tilbyder et rigtig godt arbejdsmiljø og en humoristisk omgangstone i hverdagen. Vi arbejder fleksibelt (også hjemmearbejde), både selvstændigt, i teams og på tværs i organisationen. Du vil indgå i erfarne og stærke faglige miljøer.

Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes med løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst i regionen. Vi har til huse på hospitalsmatriklen i Hillerød og betjener desuden hospitalets matrikler i Frederikssund og Sundhedshuset i Helsingør. Din arbejdstid er 37 timer om ugen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingschef Tobias Neergaard på mobil 29604109.

Ansøgningsfrist
Upload din ansøgning med CV senest mandag den 3. november 2025. Samtaler planlægges afholdt mandag den 10. november 2025. Stillingen ønskes besat snarest muligt.