etjob.dk
Frederikshavn kommune Kontorfuldmægtig

Kontorfuldmægtig - Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Frederikshavn

Manchet

Har du sans for personaleadministration og kunne du tænke dig at blive en del af et dynamisk team hvor opgaverne varieres og kvalitet prioriteres?

Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab (VAF) er et administrativt fællesskab med ansvaret for at understøtte Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes personaleadministration.

Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes Administrative Fællesskab består af en central administrationssektion, der er beliggende Brabrand samt seks decentrale elementer, der er placeret i Frederikshavn, Aalborg, Korsør, Karup og Brabrand. Hvor vi i rammen af et virtuelt fællesskab har til opgave at varetage den daglige personaleadministration.

Vi består af ca. 40 medarbejdere med bred erfaring fra både den civile og militære del af vedligeholdelsestjenesten. Hvert decentralt element består af en elementleder og to til tre administrative medarbejdere samt en kontorelev.

Vi prioriterer en professionel og initiativrig tilgang til vores arbejde, og vi sætter en ære i at levere service af høj kvalitet. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden i mål.

Du har som udgangspunkt fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Som vores nye kollegaindgår du i et team af administrative medarbejdere, der har til opgave at understøtte både den lokale personaleadministration og det administrative fællesskab.

Du bliver stedfortræder for elementleder en, hvorved der vil komme personaleadministrative ad-hoc opgaver og sparring. Opgaverne indebærer brugerkontakt og ad hoc støtte til områdechefen, værkstedsledere og medarbejdere i dit elements ansvarsområde.

Du bliver desuden en integreret del af det administrative fællesskabs samlede opgaveløsning, hvorfor stillingen kræver et samarbejde med de øvrige medarbejder.

Kerneopgaverne i stillingen bliver, med reference til din elementleder at løse en bred vifte af administrative opgaver, der består af alt fra tids- og rejsestyring samt afregning til generelle HR opgaver og udarbejdelse af procesbeskrivelser, opdatering af intern hjemmeside på Sharepoint, journalisering i WorkZone, samt at være referent ved møder.

Om dig

Vi ser gerne at du har en kontoruddannet og/eller har erfaring med administration og sagsbehandling fra enten en offentlig eller større civil organisation.

Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til generel personaleadministration, rejseområdet, tidsadministration, opdatering af hjemmeside på Sharepoint, udarbejdelse af procesbeskrivelser (Visio) og kendskab til journalisering i WorkZone.

Kendskab til Forsvaret er en fordel men ikke et krav. Personligt er du imødekommende, serviceminded og positiv. Du har en udpræget evne til at arbejde selvstændigt og på eget initiativ under hensyntagen til de centralt besluttede principper og retningslinjer.

Du har en professionel og proaktiv indstilling til dit arbejde, med lyst til kontinuerlig udvikling. Du har et udpræget helhedssyn, arbejder systematisk og er omstillingsparat. Derudover er du godt til at bevare overblikket, når tempoet er højt.

Desuden forventes det, at du besidder særligt stærke relationelle evner, da du vil indgå i arbejdsrelationer på tværs af geografi, elementer og niveauer. Slutteligt trives du i en foranderlig hverdag, hvor opgaverne kan ændres med kort varsel.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementleder Mariann Norstrand Bang på telefon 4022 8284

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.