etjob.dk
København kommune Kontorassistent

Kontorfunktionær ved Rigsadvokaten - Administrativ Støtte

Har du styr på detaljerne, sans for struktur og vil være med til at understøtte anklagemyndighedens arbejde? Så skal du søge stillingen i det administrative team hos Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten søger en dygtig og ansvarsbevidst kontorfunktionær til Rigsadvokatens administrative sektion.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er til besættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest muligt derefter.

Om stillingen

Som kontorfunktionær hos Rigsadvokaten bliver du en vigtig del af et engageret team i Rigsadvokatens administrative sektion, som spiller en central rolle i den daglige drift ved at understøtte Rigsadvokatens arbejde og samarbejde på tværs af politi og anklagemyndighed samt arbejdet med anklagemyndighedens opgaver i forhold til bl.a. Justitsministeriet, Folketinget og Højesteret.

Stillingen kræver, at du trives med rutineopgaver, men også har mod på at tage ansvar og være fleksibel, når opgaver og prioriteringer ændrer sig. Vi arbejder tæt sammen og lægger vægt på en åben og samarbejdende kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af fagområder. Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Oprettelse af sager samt journalisering i vores journalsystem.
  • Visitering af indkommende post til Rigsadvokaten.
  • Lettere administrativ sagsbehandling i bl.a. højesteretssager, internationale sager, erstatnings- og klagesager.
  • Telefonisk kontakt med borgere og samarbejdspartnere.

Dig

Du har en relevant kontoruddannelse, gerne erfaring fra landsret, byret, advokatkontor eller politi/anklagemyndighed og gode evner for samarbejde. Du er struktureret og kvalitetsbevidst, og du formår at overholde deadlines. Som person er du fleksibel og har et godt humør, også i travle perioder.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder selvstændigt og systematisk – og har blik for detaljen.
  • Er serviceminded og god til at samarbejde.
  • Trives i et miljø med mange forskellige opgaver og skiftende prioriteter.
  • Har gode IT-kompetencer og lyst til at lære nye IT-systemer.

Os

Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden på det strafferetlige, administrative og udviklingsmæssige plan.

Rigsadvokaten fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret samt varetager anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder samt deltager i internationalt samarbejde.

Hos Rigsadvokaten er vi ca. 170 medarbejdere, herunder jurister, administrative medarbejdere, økonomer, kommunikationsuddannet personale mv.

Hos Rigsadvokaten får du en spændende og alsidig arbejdsplads med fokus på høj faglighed, kvalitet og effektivitet. Du vil få grundig oplæring og mulighed for personlig udvikling i et stærkt og uhøjtideligt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i Staten.

Stillingens ansættelsesområde er den centrale anklagemyndighed. Hvis du allerede er ansat på den centrale anklagemyndigheds ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelsen er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning via linket.

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte teamleder Kenneth Bottelet på telefon 3030 2362 eller mail david47laurenblackkbo036@ankl.dkcoffey.dkrivas-richardson.dk, som er at træffe fra mandag den 28. juli 2025.

Ansøgningsfristen er den 14. august 2025, og vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og uge 35.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.