etjob.dk
Greve kommune Ernæringsassistent

Kostfaglig Eneansvarlig - Else Hus, Region Sjælland

Er du professionsbachelor i ernæring og sundhed / human ernæring, ernæringsassistent eller anden tilsvarende faglig baggrund – så læs videre her.

Hvem er vi?

Else Hus ligger i Karlslunde og er et regionalt bo- og dagtilbud for voksne med autisme og psykisk udviklingshæmning med stort behov for hjælp og støtte i hverdagen.

Beboerne bor fordelt i 3 huse med 6 lejligheder i hver samt et hus der rummer dagtilbud og administration. Else Hus har desuden 3 solisttilbud, som er beliggende i Lejre.

Else Hus arbejder ud fra en fælles kerneopgave; at skabe trivsel, udvikling og omsorg for derigennem at højne livskvalitet for den enkelte beboer.

Aktuelt har vi et særligt fokus på kost og ernæring og dennes betydning for og sammenhæng med beboernes trivsel. Dette er beskrevet i et forskningsprojekt hvor vi samarbejder med et team af forskere og andre fagpersoner.

Vi søger en person

  • Der har dybdegående viden om ernæring og sundhedsfremme

  • Der er i stand til at formidle også kompleks ernæringsinformation på en letforståelig måde både i forhold til beboere, personale og pårørende

  • Der har gå-på-mod og med lyst til selv at være med til at give stillingen et spændende indhold

  • Der kan tilberede frokost og forberede aftensmad til 18 beboere og tilhørende personale, hvor personaleandelen svarer til mellem 10 og 18 personer

  • Der kan tilberede mad, som stimulerer alle sanser og som tager hensyn til eventuelle individuelle behov hos enkelte beboere

  • Der kan planlægge menuer efter ønsker fra beboerne og varetage varebestilling

  • Der kan være overordnet ansvarlig for at efterleve Fødevarestyrelsens regler

  • Der samarbejder tæt med stedets sygeplejerske og pædagogiske personale omkring kosten

  • Der kan være i dialog med stedets pårørende omkring deres syn på sund kost og beboernes behov

Om stillingen

  • 37 timer pr. uge fordelt på hverdage, hvor weekendens mad forberedes mest muligt om fredagen
  • Fleksibilitet i forhold til eventuelle arrangementer i løbet af året som involverer spisning
  • En arbejdsplads med høj faglighed, fokus på arbejdsmiljø og samarbejde samt gode muligheder for at være med til at skabe udvikling
  • En stilling som er en del af et arbejdsfællesskab hvor beboerkontakt er en naturlig del af hverdagen.
  • Der skal indhentes offentlig, godkendt straffeattest inden ansættelse kan finde sted
  • Alle Region Sjællands arbejdspladser er røgfrie.

Vil du høre mere?

Kontakt forstander Jette Kofoed, hammondrobertgregory93jeik@morrison-long.dkjohnson.dkregionsjaelland.dknguyen-moore.dk eller mobil 51192718

Ansøgningsfrist d. 1. september 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 5. september 2025

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale

om Else Hus

Else Hus er et regionalt dag- og botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning og autisme.

Fælles for beboerne på Else Hus er, at de har behov for hjælp og støtte til alle funktioner, samt en genkendelig og forudsigelig hverdag som er tilrettelagt ud fra den enkeltes ressourcer og behov.

Else Hus ligger i Karlslunde og rummer tre selvstændige bo-enheder med plads til 6 beboere i hvert hus, vores dagtilbud, som benyttes af alle vores beboere, samt to særforanstaltninger beliggende i Lejre.