Kundeservice Specialist hos Flypenge.dk
🔎 Vi søger en ny kundeservicestjerne til Flypenge.dk’ unge og dynamiske team!
Hos Flypenge kæmper vi for retfærdighed i luften og har gjort det i mere end 10 år. Når fly bliver forsinket, aflyst eller overbooket, hjælper vi passagererne med at få den kompensation, de har krav på. Det er konkret, det er vigtigt og det gør en forskel for mennesker hver dag.
Nu leder vi efter dig, der har lyst til at blive en del af vores team.
Du behøver ikke at have arbejdet med jura eller kundeservice før - Det vigtigste er, at du er nysgerrig, frisk på at lære og elsker at hjælpe andre.
✈️ Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en del af vores kundeteam, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper passagerer med alt fra opstart til afslutning af deres sager. Du kommer bl.a. til at:
- Svare på henvendelser via telefon, mail og chat
- Rådgive passagerer om deres rettigheder
- Behandle sager om kompensation og refusion
- Klargøre sager til retten i Danmark og resten af EU
- Samarbejde med vores advokat og udenlandske partnere
- Skabe god kontakt og tryghed i samtaler med kunder
Du bliver hurtigt oplært i EU-forordning 261/2004 – så bare rolig, du behøver ikke vide noget om flyjura på forhånd. Vi lærer dig det hele!
👋 Hvem er du?
Du er nok typen, der:
- Trives med at tale med mennesker og løse deres problemer
- Synes det er fedt at lære nyt og bruge det i praksis
- Kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
- Har styr på dine mails og er god til at holde overblik
- Er en god kollega og bidrager til den gode stemning
Erfaring er ikke et krav. Vi vægter energi, nysgerrighed og ansvarlighed højere.
🙌 Hvad tilbyder vi?
- Et meningsfuldt fuldtidsjob, hvor du gør en forskel for andre
- En grundig oplæring og støtte hele vejen. Vi lærer dig alt, du skal vide
- Et uformelt og sjovt arbejdsmiljø med højt til loftet
- En arbejdsplads, hvor fællesskab og kollegaskab betyder noget
- Gode arbejdstider og en fast hverdag med frihed under ansvar
Arbejdstid: 37 timer/uge
Mandag–onsdag: 08:00–16:00
Torsdag: 08:00–17:00
Fredag: 08:00–15:30
Klar til takeoff?
Send din ansøgning og CV til nicholsdanieldustinrodriguezjob@madden.dkmays-frazier.dkflypenge.dk
Skriv gerne, hvornår du kan starte og hvis du har planlagt sommerferie, så vi kan tage hensyn.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, så snart vi har fundet det rette match. En hurtig opstart er en fordel ✈️
Har du spørgsmål? Skriv til os på mail og vi svarer så hurtigt, vi kan. Opkald omkring stillingen kan vi desværre ikke tage.
Vi glæder os til at høre fra dig!