Lærer i Hyllehøj Børneunivers - Midlertidig Stilling
Da én af vores dygtige lærere skal på barsel i 6 måneder, søger Hyllehøj Børneunivers en engageret lærer med linjefag i dansk og engelsk. Hvis du har linjefag eller lignende kompetence i historie og idræt, er det en fordel.
Stillingen indeholder klasselærerfunktion i en 5. klasse. I klassen vil du skulle læse en bred vifte af fag. Endvidere vil du sammen med skolens musiklærer skulle stå for 2 morgensamlinger hver uge for vores børnemiljø.
Stillingen er på 37 timer og er tidsbegrænset fra 1. november 2025 og frem til 1. maj 2026.
Brænder du for at gøre en forskel for Hyllehøjskolens elever i tæt samarbejde med dine kolleger, er dette måske jobbet for dig!
Du vil blive en del af en fagligt stærkt og udviklingsorienteret team. Det er vigtigt for os, at du er tydelig og med din person møder både børn, forældre og kollegaer professionelt, imødekommende og anerkendende. Du er positiv og engageret, og du er indstillet på at arbejde med læringsmål, målstyret undervisning samt brug af data for at opkvalificere undervisningen og trivslen blandt eleverne. Du synes, at udvikling er vigtigt og kan arbejde løsningsorienteret.
Hyllehøj Børneunivers ligger i et naturskønt område i udkanten af Middelfart. Skolen og børnehaven har ca. 450 dejlige børn.
Vi er en udviklingsorienteret skole og blev i september 2022 certificeret som UNICEF rettighedsskole, som den første skole i Middelfart. Endvidere har vi et tæt samarbejde med musikskolen.
I Hyllehøj Børneunivers ønsker vi at skabe gode rammer, hvor der både er tryghed, trivsel og udfordringer for alle, og hvor gode inkluderende læringsfællesskaber, engagement, glæde og kvalitet er vigtige elementer i hverdagen.
Faglige kompetencer:
- Du er linjefagsuddannet i dansk og engelsk
- Du er faglig dygtig og ambitiøs
- Du ser inklusion som en vigtig del af folkeskolens opgave
- Du er anerkendende i din tilgang til elever og kolleger
- Du ser værdien i læringsmål og målstyret undervisning
- Du kan følge op på og videreudvikle det arbejde, der er lagt i at løfte elevernes faglige færdigheder
Vi kan tilbyde:
- En god arbejdsplads med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø
- En udviklingsorienteret skole – hvor trivsel, faglighed, inklusion og dialog er bærende elementer
- Imødekommende og nysgerrige børn
- Et skolemiljø, der er præget af et stort engagement, loyalitet og humor
- En aktiv og engageret forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens tiltag og arrangementer
- Muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling
Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte viceskoleleder Mads Schroll på telefon 24825295 eller skoleleder Tanja Kristensen på telefon 20452374. Send gerne en sms.
Du kan finde flere oplysninger om skolen her: https://hyllehoejskolen.aula.dk
Ansøgningsfrist:
17. september 2025
Samtalerne bliver afholdt onsdag d. 22. september 2025
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse 1. november 2025 – 30. april 2026
I henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller brian30annemarie.klausenjvilla@dennis-mejia.dkwarner.dkperez.dkmiddelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk