etjob.dk
Rudersdal kommune Folkeskolelærer

Lærer søges til LEAPS Rude Skov Skole - Projektbaseret Læring

Skønne afdeling Sjælsø på Rude Skov Skole søger en lærer pr. 1. august 2025 eller snarest derefter

En af vores gode kolleger flytter tilbage til Bornholm og vi søger derfor en ny god kollega. 😊

Har du linjefag eller tilsvarende kompetencer i dansk og måske også i engelsk og billedkunst, så kan det være du er vores nye kollega pr. 1. august eller så snart det er muligt derefter.
Rude Skov Skole består på fjerde år af to afdelinger – Høsterkøb og Sjælsø. Du vil primært være tilknyttet afdeling Sjælsø, som er en dejlig og skønt beliggende afdeling - primært med to klasser på hver årgang fra 0. - 5. klasse – og med en masse gode kolleger.

På Rude Skov Skole arbejder vi ud fra et samstemt børnesyn: Børn gør hvad de kan, det er os voksne, der kan gøre noget andet. Det er vigtigt for os, at børn oplever at blive set, hørt og forstået, og at børn har indflydelse på deres dagligdag.

Rude Skov Skole er LEAPS-skole (Læring og Engagement gennem Autentiske Projekter med fokus på Science). Vi er i gang med vores 3. år som LEAPS-skole, hvor vi arbejder med at blive en projektbaseret skole – en omstilling som vi supporteres i af Katafonden. Vi arbejder aktivt mod samme mål om at skabe engagerende og virkelighedsnær undervisning. I samarbejde med Katafonden indgår vi også i virksomhedssamarbejder med lokale virksomheder i projektforløbene.

Om dig

Vi håber, at du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse af vores nye kollega eller nye kolleger.

  • Du er uddannet lærer

  • Du er engageret i dit arbejde og har lyst til at udvikle din undervisningspraksis i samarbejde med kolleger i et professionelt læringsfællesskab (PLF)

  • Du er nysgerrig på pædagogisk udvikling, er ambitiøs på elevernes læring, og er optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for børn

  • Du har erfaring med eller lyst til at arbejde med projektbaseret læring

  • Du er holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt

  • Du trives med at arbejde med børn og har gode relationelle kompetencer, fordi du ved, at relationen mellem dig og eleverne er afgørende for deres læring og trivsel

  • Du vil gerne være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø ved sammen at tage ansvar for egen og kollegers arbejdsglæde (vi har generelt høj trivsel på vores arbejdsplads)

Lidt mere om os...

På Rude Skov Skole ønsker vi at involvere eleverne i deres dagligdag, blandt andet gennem elevråd, samlinger, traditioner og evaluering. Vi trives med at arbejde som et PLF i teamene.

Derfor skal du (også) vælge os

På Rude Skov Skole bliver du en del af en veldrevet skole med et godt ry og et ambitiøst hold af dygtige, motiverede og glade medarbejdere og skønne elever med engagerede og støttende forældre. Vi har en virkelig god skolebestyrelse, der har skolens udvikling på sinde. Vores skole ligger i fantastiske omgivelser – lige op ad sø og skov med masser af mulighed for at bruge naturen.

Nysgerrig på jobbet?

Hvis du er nysgerrig på jobbet, så vil vi glæde os til at modtage din eller jeres ansøgninger.
Hvis du/I har spørgsmål så kan du kontakte skoleleder Bitten eller viceskoleleder Lise:

Skoleleder Bitten Schrøder 7268 4707
Viceskoleleder Lise Eller 7268 4715

Du kan læse mere om Rude Skov Skole på https://rudeskovskole.aula.dk/

Du kan læse om vores kommunale visioner og mål samt om de indsatser, som vi er fælles om at realisere i Rudersdal skolevæsen her https://rudersdalskoler.aula.dk/

Vil du vide mere om LEAPS, kan du læse om LEAPS skoler på www.leapsskoler.dk

Tjek også gerne vores to Facebookprofiler (Rude Skov Skole afdeling Høsterkøb og Rude Skov Skole afdeling Sjælsø) og vores LinkedIn profil.

Ansættelsesproces

Samtaler afholdes løbende.

Vi vil bede dig om sammen med ansøgningen at sende relevant dokumentation for din uddannelse, cv, udtalelser/anbefalinger fra tidligere arbejdspladser. Hvis du bliver tilbudt en stilling hos os, tager vi to referencer.