etjob.dk
Gladsaxe kommune Folkeskolelærer

Lærer til 5.-9. årgang på Grønnemose Skole, Gladsaxe

På Grønnemose skole har vi et særligt fokus på at skabe muligheder for, at alle børn kan lykkes. Vores tilgang til professionelle læringsfællesskaber er det bærende element i vores pædagogiske og didaktiske praksis.

Vi søger en dedikeret lærer til vores overbygning, som brænder for at gøre en forskel. Er det dig?

Hvem er du?

  • Du værdsætter gode relationer og er dygtig til at samarbejde med både kollegaer og elever
  • Du er fagligt kompetent og nysgerrig på egen praksis
  • Du er selvstændig og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
  • Du bidrager positivt til arbejdsglæden på skolen

Hvad tilbyder vi?

  • Et tæt samarbejde i årgangs- og fagteams, hvor lærere og pædagoger sammen skaber de bedste rammer for elevernes læring
  • Et åbent og imødekommende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på både faglige og sociale initiativer
  • En skole med unikke grønne områder
  • En 3-sporet skole med ca. 700 elever

Dine linjefag kunne være et eller flere af følgende, ud over matematik

  • fysik, geografi, biologi og idræt

Interesseret? Tag et kig på vores introfilm.

I Gladsaxe kommune vægter vi, at man får en god start på sin ansættelse. Derfor tildeles både nyuddannede og nyansatte lærere en mentor.

Nyuddannede lærere reduceres desuden 80 timer i deres undervisningstimetal det første år.

Løn- og ansættelsesvilkår
er i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Gladsaxe kommune.

Yderligere oplysninger
kontakt skoleleder Irene Holmquist på telefon 27 28 09 31 eller souschef Kirsten på telefon 22 43 44 10.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Frist
23. september 2025, kl. 12.00.

Vi afholder samtaler 26. september fra kl.12.30.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.