Lærer til Basisdansk og DSA ved Skovlunde Skole
Er du en passioneret og engageret lærer med erfaring i at undervise i basisdansk og dansk som andetsprog (DSA)? Vil du være med til at hjælpe vores elever som kommer fra modtageklassen og styrke vores DSA-indsats? Så er du måske den, vi søger!
Skovlunde Skole søger en dygtig og dedikeret lærer til at indgå i en enhed, som underviser vores nyankommne elever i basisdansk. Som en del af enheden kommer man til at samarbejde med tre andre dygtige medarbejdere om opgaven.
Ballerup Kommune har udfaset kommunens modtageklasser og i den forbindelse skal nyankomne modtage basisdanskundervisning på deres distriktsskole. Ambitionen er at de fra start er meget tættere på almenmiljøet. I den forbindelse har vi fra skoleårets start lavet et nyt set up omkring basisdansk og DSA på Skovlunde Skole. I starten vil din opgave være fuldtid med undervisning i DSA og basisdansk. Fra skoleåret 26/27 vil du indgå i den almindelige fagfordeling på skolen med hovedlæreropgave (dansk/matematik) i indskolingen.
Dine vigtigste opgaver:
- Undervisning i basisdansk for elever, der starter i folkeskolen med ingen eller begrænsede danskkundskaber
- Undervisning i dansk som andetsprog (DSA) på forskellige niveauer
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb
- Differentiering af undervisningen for at imødekomme hver elevs individuelle behov
- Samarbejde med skolens øvrige lærere og pædagoger om elevernes læring og trivsel
- Deltagelse i forældremøder og skolens pædagogiske udvikling.
Dine kompetencer:
- Har en relevant læreruddannelse og erfaring med basisdansk og dansk som andetsprog (DSA)
- Er tålmodig, empatisk og kan skabe et trygt læringsmiljø for eleverne
- Har erfaring med at arbejde med elever fra forskellige sproglige og kulturelle baggrunde
- Er samarbejdsvillig og kan indgå i et tæt teamsamarbejde med skolens øvrige personale og forældre.
- Kan stå i en udviklingsproces, hvor der kan være flere spørgsmål end svar og hvor vi skal skabe rammen sammen.
Det får du hos os
- En spændende og meningsfuld hverdag i en folkeskole med fokus på mangfoldighed og inklusion
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor samarbejde og faglig udvikling er i fokus
- Gode arbejdsforhold og mulighed for fleksibilitet i arbejdstiderne.
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eksamensbevis. Vi glæder os til at høre, hvordan du kan være med til at bidrage til vores skole.
Skolen ligger i skønne grønne omgivelser, tæt på S-togstation og gode transportveje.
Hvem er vi
Skovlunde Skole bygger på tolerance, trivsel og fællesskab. Både fagligt og menneskeligt har vi høje ambitioner og vi har fokus på, at alle tager ansvar for den skole, vi er sammen om.
Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.
Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer.
Vores PILOT-torsdage giver dig som lærer mulighed for at udvikle og afprøve kræfter med at få faglige, praktiske og sociale kompetencer til at gå hånd i hånd, der spreder sig som ringe i vandet til de øvrige dage.
Hos os må man gerne stikke ud, rage op og tænke stort. Vi går langt for at støtte elever og medarbejdere i at udfolde deres potentiale og forfølge deres drømme.
En god lokalaftale
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Janus Lindknud Jensen på telefon 21357015. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 24. oktober 2025.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 22. oktober 2025.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.