Lærer til Specialskole ved Fårupgård Ungecenter i Vejle
Brænder du for undervisning og at skabe god læring for udsatte unge, så er det dig vi leder efter.
Om jobbet
Fårupgård Intern Skole er en fagfaglig skole hvor hovedparten af eleverne er overbygningselever. Vi arbejder målrettet på, at alle elever får en hel afgangsprøve.
Vi underviser i fuld fagrække i en relations-baseret ramme i små grupper af 4-12 elever. Vores arbejde bygger på en afstemt pædagogik med høj grad af anerkendelse og mentalisering, hvor såvel krav som feedback er tydeligt konkretiseret for den enkelte elev.
Undervisningsopgaven kræver kompetent personale, lærere og pædagoger, som forstår at samarbejde om at skabe struktur og genkendelighed i undervisningsopgaven. Der er altid en lærer og mindst en pædagog tilstede i undervisningen af en gruppe. Som person skal du kunne stå fast over tid, sætte en tydelig ramme og holde den, være målrettet og nærværende trods afvisninger.
Om os
Fårupgård Ungecenter er en højt specialiseret døgninstitution for børn og unge i alderen 12-23 år med forskellige vanskeligheder af adfærdsmæssig, social og psykiatrisk karakter. Vores fysiske rammer er en gammel herregård, som er beliggende i fantastisk naturskønne omgivelser ved Fårup Sø i Jelling, samt i en stor villa i Vejle. Fårupgård består af 5 døgnafdelinger tilpasset forskellige målgrupper, samt en intern skole.
Som medarbejder bliver du en del af et stort og fagligt kompetent fællesskab med dedikerede medarbejdere og ledere. Vi arbejder grundlæggende ud fra en mangfoldig forståelse af relationer med fokus på mentalisering og arousal. Vi oplever, at målrettede indsatser på specifikke områder kan skabe målbare og synlige resultater, og vi anvender derfor i vid udstrækning kognitive miljø- og adfærdsterapeutiske metoder som praktiske redskaber. For at ruste dig bedst muligt til at bidrage til opgaveløsningen på niveau med de øvrige medarbejdere, vil du blive tilknyttet en mentor, som vil støtte og guide dig gennem et grundigt introforløb.
Vi forventer at du
- er læreruddannet
- gerne dansk og kulturfag som linjefag
- har interesse i at arbejde med børn og unge med svære og gennemgribende socio-emotionelle vanskeligheder
- har en specialpædagogisk viden eller interesse herfor
- er indstillet på et tæt samarbejde med det øvrige personale i skolen og på boafdelingerne.
- er mentalt robust
- kan arbejde struktureret, afgrænsende og omsorgsfuldt
- har et solidt fagligt fundament og evner at vedblive med at være nysgerrig
- vil deltage og bidrage til faglig udvikling
- har flair for skriftlig dokumentation
- har særlige færdigheder i forhold til testning og arbejde med særlige specifikke faglige vanskeligheder.
- har mod på at tage udfordringen op med FP 9 og FP 10
- har kørekort til personbil
Vi tilbyder dig
- En lærerstilling i et spændende miljø, der til stadighed er under forandring og udvikling
- Arbejdsglæde i form af gode kolleger og fokus på personlig og faglig udvikling
- Kompetence og medbestemmelse, som matcher dit faglige niveau
- En synlig ledelse
- Løbende supervision
- Kompetencehjul med fokus på faglig og pædagogisk videreuddannelse
Ansættelsesvilkår
Ansættelse pr. 1. oktober 2025 eller snarest derefter.
Arbejdstid: Fuld tilstedeværelse i 42 uger om året med 40 timer pr. uge.
Løn efter gældende overenskomst og principperne om NY LØN
Ansøgningsfrist
Den 25. september 2025
Samtaler forventes afholdt
Den 29. september 2025
Har du lyst til at vide mere?
Er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simon Gade på tlf. 24 92 55 18
Du kan også læse mere om os på www.faarupgaard.vejle.dk
Profilanalyse
Vi kan benytte personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.