etjob.dk
Aalborg kommune Afdelingsleder, offentlig

Leder til Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted

Vil du stå i spidsen for et unikt og meningsfuldt forebyggelses- og rehabiliteringstilbud?
Brænder du for ledelse, udvikling og tværfagligt samarbejde – og har du hjertet med i arbejdet med forebyggelse og rehabilitering? Så er det dig, vi leder efter!

Om os

På Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted arbejder vi ud fra forvaltningens kerneopgave:
Vi fremmer menneskers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.

Vi tilbyder et helhedsorienteret og målstyret rehabiliteringsforløb med fokus på funktionsniveau frem for diagnose. Vores tilbud består af:

  • 6 døgnpladser (mandag til fredag – kursisterne er hjemme og afprøve opnåede færdigheder i eget hjem i weekenden)
  • 16 dagspladser (2 hold á 8 kursister 2 gange om ugen i tidsrummet kl. 9.30–14)
  • Et aktivitetscenter for kursister og pensionister med kreative og sociale aktiviteter
  • Team for forebyggelse af fald – en udadgående funktion der arbejder på tværs af hele organisationen i forhold til forebyggelse af fald.

Vi arbejder med træning i alle livets aspekter – fra maskiner og balancetræning til madlavning, mindfulness og generel hverdagsrehabilitering i forhold til at borgerne kan klare sig mest mulig selvstændigt i eget hjem. Derudover tilbyder vi undervisning i sundhedsfaglige emner som ernæring, energiforvaltning og medicinadministration.

Medarbejdergruppen som tæller i alt 22 medarbejdere, består af blandt andet Social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagog, administrativ medarbejder, sygeplejersker, chauffører og køkkenmedhjælpere.

Du kan lære mere om os her hvor der også er en lille film om os.

Din rolle som leder

Som leder får du ansvaret for den daglige drift, koordinering og personaleledelse. Du bliver en central figur i et hus med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde både internt i huset og med vores mange samarbejdspartnere i kommunen. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Overblik og planlægning af vagter (praktisk håndteres af administrativ medarbejder)
  • Indvisitering af kursister og samarbejde med visitation
  • Deltagelse i morgenmøder, teammøder og personalemøder
  • Arbejde i CURA – opstart, afslutning og ajourføring af kursistdata
  • Kontakt til samarbejdspartnere: visitation, faste teams, brobyggere, centerråd med flere.
  • Indkøb og vedligehold (bestilles af administrativ medarbejder)
  • Arbejdsmiljøarbejde i samarbejde med AMR
  • MUS-, sygefraværs- og trivselssamtaler

Hvem er du?

Du er en tydelig og nærværende leder med dokumenteret erfaring inden for rehabiliteringsområdet. Du har blik for både mennesker og struktur, og du trives i en hverdag med mange kontaktflader og faggrupper. Du formår at skabe retning, trivsel og udvikling – både for medarbejdere og kursister.

Vi leder efter en person, der med både hjerte og hoved kan sætte retning og skabe rammer for et hus i konstant udvikling. Du skal være en tydelig og nærværende leder, der har blik for både det hele menneske og den fælles kerneopgave. Du skal kunne understøtte vores kultur, hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du:

  • Har personaleledelseserfaring – gerne inden for rehabiliteringsområdet.
  • Har en sundhedsfaglig baggrund – eller anden relevant kendskab til området
  • Sætter en klar retning for huset og har blik for målgruppen, succeskriterier og den tværfaglige indsats.
  • Rummer forskelligheder og skaber plads til involvering, dialog og fælles løsninger. Dukan skabe bro mellem forskellige faglige synspunkter og ser det som en naturlig del af udvikling af den fælles faglige opgave.
  • Kommunikerer åbent og tydeligt, tager ansvar og tør træffe beslutninger – også når det er svært.
  • Brænder for arbejdsmiljø og trivsel, og ser medarbejdernes personlige og faglige udvikling som en vigtig ledelsesopgave.
  • Kan arbejde på tværs i organisationen, og sikre et godt og tæt samarbejdet med vores mange samarbejdspartnere, og ser værdien i et aktivt og inddragende lokalmiljø.
  • Trives i et hus med højt til loftet, hvor energien er høj og idéerne mange – og bidrager selv med engagement og nysgerrighed.
  • Kendskab til Optima og Opus vil være en fordel.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde
  • En meningsfuld hverdag med fokus på livskvalitet og udvikling
  • Mulighed for at præge og videreudvikle et unikt rehabiliteringstilbud
  • Et hus med hjerte, humor og engagement
  • At du bliver en del af en ledergruppe, hvor vi hjælper og støtter hinanden og løfter i flok

Du vil som leder af Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted blive en del af afdelingen Rehabilitering der består af: Rehabiliteringscenter Aalborg, Aktivitetsområdet, Træning og Forflytning, Brobyggerne, Madservice Aalborg og Rengøringsenheden.

Kerneopgaven i Senior og Omsorg er:Vi fremmer menneskets livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, udvikling og omsorg.  Du kan få et større indblik i hvem vi er via denne korte film: Myndighed og Rehabilitering.

Du kan læse mere om vores organisation her:  Senior og Omsorg

Arbejdsstedets adresse
Forebyggelses- og Rehabiliteringscenter Ulsted
Ulstedparken 13, Ulsted
9370 Hals

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomstvilkår mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Der indhentes straffeattest og reference inden endelig ansættelse.

Yderligere information

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 19. september 2025.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Rehabiliteringschef Henrik Lydholm på tlf. 2128 2789.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som for eksempel ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere