etjob.dk
Gentofte kommune Folkeskolelærer

Matematiklærer Barselsvikariat ved Tranegårdskolen

Er du færdiguddannet lærer med linjefagene matematik indskoling, idræt og madkundskab og har lyst til at søge nye udfordringer?  Så mangler vi dig fra 1. november eller snarest derefter.

Stillingen er et barselsvikariat, der løber fra november 2025 og forventeligt et år frem.

Du indgår i et fast team på 1. årgang, hvor du er matematiklærer i begge klasser. Derudover er der timer i idræt på mellemtrinnet og Madkundskab som valgfag på 8. årgang.

Vi sørger for en god opstart og intro til skolen og fagene og ser frem til at møde dig.

Vi glæder os til at høre fra dig.

På Tranegårdskolen er vi 450 elever, 60 ansatte og en gruppe meget engagerede forældre, som alle indgår i et tæt samarbejde om at skabe en tryg, udfordrende og spændende skoledag.

Hos os sætter vi rammen omkring fællesskab, faglighed, engagement og ordentlighed, og i dagligdagen vil du møde dygtige og kompetente lærere og pædagoger, som sammen løfter opgaven om børnenes læring og personlige, alsidige udvikling.

Vi forventer af dig

  • at du indgår aktivt i professionelle læringsfællesskaber
  • at du er uddannet lærer med linjefag som beskrevet ovenfor. Matematik indskoling er det vigtigste linjefag i stillingen
  • at du har en positiv, åben og anerkendende tilgang til børn og voksne
  • at du har lyst til at udvikle din undervisning.
  • at du kan se styrken og værdien i forskellighed

Vi kan tilbyde

  • et stærkt socialt fællesskab og gode kolleger
  • et læringsmiljø, hvor høj faglighed og trivsel prioriteres
  • et årgangsteam med stærkt samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • plads til nye tiltag og idéer
  • en ledelse, der støtter og bakker op omkring pædagogiske tanker og udfordringer

På skolen er der faste planlægningsmøder hver tirsdag samt tilgængelighedsmøder hver torsdag. Ud over disse ugentlige mødedage planlægger vi vores arbejdstid i forhold til gensidig tillid og fleksibilitet, hvilket også giver mulighed for at forberede sig hjemme.

Yderligere oplysninger eller øvrige henvendelser kan ske til viceskoleleder Alice Lykke på 22 79 59 79. Herudover kan du læse mere om Tranegårdskolen på vores hjemmeside.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse indhentes udvidede straffe- og børneattester

Ansøgningsfrist og samtale:
Ansøgningsfristen er fredag d. 26. september 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40

Send ansøgning
via kommunens link