Militær Domænespecialist - Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste søger medarbejder med militær baggrund til Situationscenter. Hvis du kunne tænke dig at arbejde for Danmarks sikkerhed i en strategisk og central kontrolrumsfunktion, så er denne stilling måske noget for dig.
Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du skal indgå i besætningen på FE’s døgnbemandede situations- og varslingscenter, hvor du som domænespecialist får ansvaret for at overvåge, rapportere og varsle om forhold af betydning for Danmarks sikkerhed og danske interesser.
Du får ansvaret for dit eget domænefelt blandt FE’s kilder, og vi sørger for en målrettet oplæring og funktionsuddannelse med fuld løn. Du vil få mulighed for at videreuddanne dig i jobbet, og du forventes at indgå i tværfaglige arbejdsgrupper og workshops med henblik på at opdatere og udvikle området. Dit personlige kompetencetillæg vokser trinvist og efter et fast aftalegrundlag i takt med din tid i jobbet.
Du indgår på et vagthold med både civile og militære kolleger, og du skal forvente tre til fire vagter om ugen (skiftevis dag-, nat-, weekendvagter) og andre perioder med fri eller tilkaldevagter). Tjenesten foregår i et sikret miljø og vil være kendetegnet ved en vekslen mellem perioder med normal aktivitet samt perioder med øgede spændinger og høj aktivitet.
Du og din baggrund er vigtig
Vi søger militære medarbejdere på M100 niveau med flair for det tekniske og et ønske om at arbejde for Danmarks sikkerhed. Vi kræver ikke en bestemt uddannelse - det vigtigste er, at du matcher den ønskede profil, og vi sørger for den specifikke funktionsuddannelse/oplæring, som passer til din baggrund og dine kompetencer.
Du kan lide struktur, klare rammer og veldefinerede opgaver, og det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i fast vagtturnus. Samtidig ønsker du et job, hvor din militære grad ikke er det vigtigste, og hvor du i stedet anerkendes for din evne til at detektere, selektere og visualisere data som en ligeværdig bidragsyder til teamets samlede performance.
Du hviler i dig selv, og du har ikke behov for at blive set, og du forstår vigtigheden af den diskretion og operationssikkerhed, som jobbet kræver.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til efterretningstjeneste og/eller analyse af SIGINT eller teknisk metadata.
Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.
FE har adresse på flere lokaliteter - dit faste tjenestested vil indledningsvis være Dragør.
Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Stillingen er en konstabel eller overkonstabel på overenskomstmæssige vilkår. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.
Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 6. oktober 2025.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43 og stiler mod en ansættelse fra 1. januar 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på heatherwangwhale22017michellecarpenter@thompson.dkddis.dkalvarez-higgins.dkspence-villegas.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.
Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.