Mødebooker til Arv og Testamente i Fuengirola
Mødebooker til rådgivning om arv og testamente – Fuengirola, Costa del Sol
Er du en dygtig kommunikator, der trives med selvstændigt arbejde og har en naturlig evne til at skabe tillid? Kan du møde mennesker med empati og respekt – og sørge for, at de føler sig set, hørt og forstået?
Vi leder efter en engageret og menneskekærlig mødebooker, der vil være det første led i en vigtig og meningsfuld proces, hvor vi hjælper mennesker med at tage stilling til arv og testamente. Du bliver en del af vores danske team i Fuengirola, hvor du får mulighed for at arbejde i solrige omgivelser med udsigt til både personlig og faglig udvikling.
Om jobbet:
Som mødebooker bliver du ansvarlig for at tage den første kontakt til potentielle kunder, der allerede har vist interesse for juridisk rådgivning. Din rolle er at følge op på deres henvendelse, afklare deres behov og sikre, at de får booket et møde med en af vores dygtige jurister.
Du vil være en vigtig del af kundens oplevelse – og det kræver, at du kan kommunikere klart, venligt og professionelt, også når kunden står midt i en svær beslutningsproces. Vi sørger for grundig oplæring, så du føler dig tryg i rollen og har den nødvendige viden til at håndtere samtalerne med omsorg og kompetence.
Dine arbejdsopgaver inkluderer:
- Tage kontakt til potentielle kunder via telefon, e-mail og andre relevante kanaler
- Skabe en tryg og tillidsfuld dialog, hvor du lytter til kundens behov
- Booke møder mellem kunder og vores juridiske rådgivere
- Dokumentere samtaler og sikre opfølgning
- Bidrage til et positivt og resultatorienteret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og fælles succes
Hvem er du?
- Du har erfaring med mødebooking, kundeservice eller salg
- Du er udadvendt, energisk og har let ved at skabe kontakt til nye mennesker
- Du er struktureret og målrettet – og motiveres af at nå dine mål
- Du taler dansk, og har kendskab til engelsk
- Du har lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor relationer og kommunikation er i centrum
Vi tilbyder:
- Fast attraktiv grundløn med mulighed for bonus
- Ansættelse på indefinido-kontrakt i henhold til spansk lovgivning
- Et moderne kontor i hjertet af Fuengirola – tæt på strand, caféer og byliv
- Grundig oplæring og løbende træning i mødebooking, kommunikation og rådgivning
- Et modent og professionelt team med fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
- Mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv
Kontakt os i dag og vi vender retur indenfor 24 timer.
Du kan også booke et opkald her: Book et kald med din karrierecoach her!