etjob.dk
Lyngby-taarbæk kommune Pædagog

Morgenåbner ved Lindegårdsskolens SFO - 10 timer ugentligt

Vi søger en engageret og mødestabil medhjælper til Lindegårdsskolens SFO

Vi søger en engageret og mødestabil medhjælper med erfaring i arbejdet med børn i indskolingsalderen. Stillingen er på 10 timer ugentligt og ligger om morgenen i tidsrummet kl. 6.15 – 8.15 i vores SFO.

Der er måske mulighed for supplerende timer i skoledelen, efter nærmere aftale med skoleledelsen.

Om os
Lindegårdsskolens SFO har ca. 115 børn og 8 medarbejdere. Vi deler lokaler med skolen, men morgenåbningen foregår i SFO’ens egne lokaler – typisk i vores café/køkkenområde, legerum og kreative værksted.

Vi åbner kl. 6.30. Som fast morgenåbner møder du ind kl. 6.15 og arbejder sammen med en kollega, der møder kl. 7.15. Der er som regel færre end 10 børn før kl. 7.15.

Vores pædagogiske tilgang
Vi lægger vægt på at skabe en tryg, nærværende og udviklende start på dagen. Børnene skal have mulighed for fordybelse, kreativ udfoldelse og positive relationer. Vores mål er, at alle børn trives og lærer mest muligt – uanset forudsætninger. Vi arbejder anerkendende og med blik for barnets alsidighed, nysgerrighed og sociale kompetencer.

Dine opgaver
Som morgenåbner er du ansvarlig for at:

  • Åbne SFO’en og skabe en rolig og imødekommende atmosfære for børnene.
  • Samarbejde med din makker om planlægning og afvikling af morgenaktiviteter.
  • Udføre lettere praktiske opgaver – særligt i køkkenområdet.

Vi forventer, at du

  • Er mødestabil.
  • Møder børn og forældre med imødekommenhed og et smil.
  • Udviser omsorg og skaber tryghed i samspillet med børnene.
  • Har en anerkendende tilgang og respekterer børns forskelligheder.
  • Kan sætte tydelige grænser – både verbalt og kropsligt.
  • Har overblik og god situationsfornemmelse.
  • Trives med praktiske opgaver og kan arbejde selvstændigt.
  • Er en god og tydelig kommunikator i samarbejdet med kolleger.

Praktisk information

  • Arbejdstid: Kl. 6.15 – 8.15 (mandag til fredag)
  • Tiltrædelse: 1. september 2025 eller snarest derefter
  • Ansøgningsfrist: 29. august 2025
  • Samtaler: Afholdes løbende
  • Løn: Efter gældende overenskomst

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Mikael Rasmussen
Fritidsleder, SFO v/Lindegårdsskolen
Lyngbygårdsvej 39, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 21 82 40 63.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.