Nattemedhjælpere til CAS 2 og 3 - København
Er du vågen og empatisk, når resten af byen sover?
Vores beboere har behov for stabil støtte og omsorg. Derfor har de haft stor glæde af vores nattemedarbejdere, der har hjulpet dem i +10 år.
Og vi søger nu yderliger to omsorgsmedhjælpere til nattearbejde på CAS 2 og 3.
Du kommer derfor til at arbejde med udgangspunkt i den enkelte borgers perspektiv, behov og plan, da vi er optaget af at støtte den enkelte borgers mulighed for at opleve livskvalitet og et meningsfuldt liv hele døgnet.
Tryghed og omsorg – også om natten
Når du er på arbejde om natten, hjælper du beboerne i alle nattens aktiviteter både pædagogisk og praktisk. Det handler især om at skabe tryghed og omsorg. Derudover er du med til at hjælpe beboerne op om morgenen.
Nattens aktiviteter skal altid dokumenteres kort og præcist, så det er et krav, at du kan formulere dig på skrift og følge skriftlige instrukser.
Beboerne er voksne og har diagnoser inden for autismespektret og flere har psykiatriske problemstillinger.
Hos os får du
- dygtige og engagerede kolleger
- grundig oplæring med introprogram og introvagter med erfaren kollega
- en nysgerrig og løsningsorienteret ledelse
- en arbejdsplads, der tilbyder indflydelse og ansvar
- mulighed for faglig udvikling og kurser
Vi lægger vægt på, at du
- har erfaring som pædagogmedhjælper eller omsorgsmedhjælper – gerne fra en døgninstitution
- kan støtte beboeren både pædagogisk og med personlig pleje
- er anerkendende og ressourceorienteret, så borgeren får italesat sine styrker frem for svagheder
- følger den pædagogiske struktur, da vores beboere har brug for genkendelighed og struktur i deres hverdag
- insisterer på at udvise omsorg – også når beboeren er i affekt
- er mødestabil og har gode samarbejdsevner
Du har ansvaret for din afdeling om natten. Der vil være kolleger på de andre afdelinger, så du er aldrig helt alene.
Lidt mere om os
Du kommer til at arbejde på CAS 2-3. Vi ligger på Amagerfælledvej og er en del af ’Området for Autisme’ i Center for Længerevarende Boformer, som består af i alt 33 tilbud inden for det specialiserede socialområde i Københavns Kommune.
Vores lokaler er moderne og lyse, og vi ligger tæt ved metroen.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på fuld tid (34/34).
Arbejdstiden starter normalt kl. 22.45 og afsluttes på skiftende tider om morgenen. Udgangspunktet er, at du arbejder syv dage og derefter afholder syv dages fri.
Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer, og i Københavns Kommune kan ansættelsen først begynde, når vi har modtaget straffeattest fra politiet.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder på CAS 2 Pia Marlene Ônen på 20 29 14 56 eller afdelingsleder på CAS 3 Jan Thulstrup Hansen 24 97 61 93.
Søg via linket senest søndag den 24. august 2025
Vi afholder samtaler i uge 35, og her vil du også møde kommende kolleger.