etjob.dk
Kalundborg kommune Social- og sundhedsassistent

OK-Fonden Esbernhus: Pædagoger og Terapeuter til Socialpsykiatrisk Botilbud

Om os

OK-Fonden Esbernhus er et socialpsykiatrisk botilbud, der har driftsoverenskomst med Kalundborg Kommune.

Vi er beliggende i fantastiske omgivelser ud til Kalundborg Fjord. Her støtter vi voksne mennesker med psykisk sårbarhed i at leve det liv, de ønsker sig. Det er mennesker, som har behov for at bo i støttende rammer, og vi tilbyder støtte efter servicelovens § 83 og § 85. Vi har 30 boliger, som beboerne lejer efter Almenboliglovens § 105.

På Esbernhus arbejder vi recovery-orienteret og anerkendende, bl.a. ud fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis).

Vi støtter beboerne i at leve livet – hele livet. Vi går ved siden af – med anerkendelsen af, at den enkelte er ekspert i eget liv med håb og drømme, som vi understøtter ud fra et personligt recovery-orienteret perspektiv. Vi har fokus på beboerrettede aktiviteter i hverdagen, både i grupper og individuelt, og vi er optagede af at udvikle sansemæssige metoder i det recovery-orienterede arbejde.

Din baggrund og kompetencer

Vi søger dig, som har lyst og kompetence til at støtte mennesker med psykisk sårbarhed. Vi er i en spændende udviklings- og forandringsproces med miljøterapeutisk afsæt og recovery-orienteret tilgang. Det er derfor vigtigt, at du møder os med motivation for at lære og bidrage tværfagligt, at du er monofagligt dygtig, samarbejdsstærk, relationsskabende og finder det naturligt at inddrage beboeren i alle aspekter af dennes hverdagsliv.

Vi forventer, at din uddannelsesmæssige baggrund er pædagog, ergoterapeut eller SSA, og vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med målgruppen eller erfaring i anvendelse af målrettet recovery i hverdagspraksis ud fra den uddannelsesmæssige baggrund, du bidrager med.
  • er god til at indgå i relationer og kan motivere, støtte og inddrage den enkelte beboer.
  • kan se muligheder i hver enkelt beboers aktuelle situation og livsproces.
  • er nysgerrig på nyt og har forandringslyst og -evne, både personligt og fagligt.
  • kan omsætte tilegnet teori og faglighed i daglig praksis.
  • er indstillet på, at personlig pleje er en del af kerneopgaven hos nogle beboere.
  • kan udfolde egne monofaglige kompetencer i det tværfaglige samarbejde.
  • kan arbejde og dokumentere dit arbejde digitalt.

Det vil være en fordel, hvis du har viden om de nævnte tilgange og metoder. Det vigtigste er dog, at du kan og vil lære nyt og anvende det i det tværfaglige samarbejde med Esbernhus’ øvrige faggrupper, der besidder bl.a. pædagogiske, sundhedsfaglige og ernæringsfaglige kompetencer.

Vi tilbyder

Som medarbejder på Esbernhus bliver du del af et arbejdsfællesskab, hvor vi samarbejder ud fra vores socialfaglige fundament. Fundamentet er vores pædagogiske og sundhedsfaglige afsæt og retning i det daglige samarbejde med husets beboere og i det kollegiale arbejdsfællesskab.

Du får mulighed for at være medskabende af de miljøterapeutiske rammer og indsatser, og du vil sammen med dine kollegaer skulle bidrage til at skabe fremtidens Esbernhus – et attraktivt sted at bo tilpasset samtidens behov inden for botilbud for mennesker med psykisk sårbarhed.

I 2026 vil vi desuden gennemføre en større fælles, fag-relevant uddannelse for alle fastansatte i samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

Fakta om stillingerne

Den ugentlige arbejdstid er 30-37 timer og vil være på hverdage og hver 2. weekend i et fast aftalt tjenesterul. Vagterne ligger kl. 7.00-15.00, kl. 11.00-19.00 eller kl. 15.00-23.00. Med ansættelse på 30 timer vil der kunne aftales færre vagter i weekender.

Som fastansat i OK-Fonden har du desuden flere personalegoder, bl.a. sundhedsforsikring.

Yderligere info og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingerne, kan du kontakte stedfortræder Kirsten Junker Mortensen på tlf. 59 55 01 02 eller chef Anne Brauner på tlf. 21 38 27 17. Du er også meget velkommen til at komme på et kort besøg hos os – ring blot i forvejen og lav en aftale, så vi har tid til at tage godt imod dig.

Bemærk, at vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og at annoncen vil blive deaktiveret, når vi har fundet de rette kandidater. Send derfor din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.

Opstart snarest muligt og senest den 1. november 2025.

Ansættelsesvilkår efter gældende overenskomster.

Du kan læse mere om OK-Fonden og Esbernhus på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!