etjob.dk
Gladsaxe kommune Økonomiassistent

Økonomi- og Regnskabsmedarbejder - Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune søger en engageret og kompetent økonomi- og regnskabsmedarbejder, der kan understøtte vores opgaveløsning i forhold til de tre ydelsessystemer på beskæftigelsesområdet og som kan indgå i en bred vifte af regnskabsopgaver på hhv. Sundheds- og Rehabiliteringsområdet og Social- og Handicapområdet.

Vi tilbyder

  • En vigtig rolle i Social- og Sundhedsforvaltningens stabsfunktion, hvor du vil gøre en mærkbar forskel for kommunens borgere
  • Mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen i samarbejde med en mindre gruppe tætte kollegaer
  • En arbejdsplads, hvor vi er optaget af faglig og personlig udvikling, og hvor vi har fokus på udvikling af fælles effektive løsninger og automatisering af arbejdsgange

Stillingen er placeret i Regnskabsteamet, der er et af fire teams i afdelingen Økonomi og Styring (ØS). I alt er vi godt 30 dygtige kolleger som, til gavn for borgerne i Gladsaxe Kommune, arbejder ambitiøst og engageret med forvaltningens økonomi- og regnskabsopgaver. Afdelingen er en del af den samlede stab for Social- og Sundhedsforvaltningen, hvor vi også løser løn- og personaleopgaver samt IT- og udviklingsopgaver, og hvor vi er optaget af at samarbejde på tværs og levere en helhedsorienteret stabsunderstøttelse.

Kulturen i afdelingen er båret af høj social kapital og stor intern opbakning. Vi hjælper, støtter og udfordrer hinanden på faglighed og metode.

Arbejdsopgaver
Du får – sammen med tre gode tætte kollegaer – ansvar for alle økonomi-og regnskabsmæssige opgaver, som knytter sig til KP, KY og KSD. Dvs.:

  • Økonomi- og systemafstemninger, herunder udredning af borgersager i samarbejde med jobcentret
  • Afregning af skat, ATP og OP m.v.
  • Fejludredninger, når noget i systemerne fejler (ØIR-log, KUB9, fejlrapporter m.v.)
  • Vedligeholdelse af snitfladeopsætningerne til vores økonomsystem (web-ØS) samt opgaver i relation til SKAT, YdelsesRefusion og Udbetaling Danmark.

Du vil blive primær ansvarlig for KP, og vi forventer, at du kan indgå i opgaveløsningen og som sparringspartner for kollegaer og samarbejdspartnere for alle tre systemer.

Herudover vil du få en opgaveportefølje af regnskabsopgaver (bogføring, fakturering, udbetalinger) på vores øvrige politikområder. Fx:

  • Regningsbetaling vedr. private leverandører på Sundheds- og rehabiliteringsområdet,
  • Regningsbetaling og opkrævning af egenbetalinger på social- og handicapområdet fx §105-kørsel, bygningsdriftsudgifter og tomgangsleje, Socialtandpleje, kvindekrisecentre og forsorgshjem m.v.
  • Controlling samt udbetaling af refusion til borgerne vedr. helbredstillæg og merudgifter §100 m.v.

Vi har udviklet effektive arbejdsgange til mange af disse opgaver, hvor vi arbejder med data fra vores økonomi-, omsorgs-, og beskæftigelsessystemer og ved hjælp af VBA-programmering i Excel. På andre opgaveområde har vi udviklet robotter, som bistår med opgaveløsningen.

Det er Regnskabsteamets vision, at vi skal være førende på viden og kompetencer i vores arbejdsfelt. Derfor er vi optaget af at udvikle og effektivisere vores drift og af at styrke vores faglighed på de tre politikområder. Du vil få en betydningsfuld rolle i det faglige udviklingsarbejde, hvor din viden og erfaring med smarte arbejdsgange og regnskabsopgaver vil blive bragt i spil og udfordret.

Dine kompetencer
Vi er en ambitiøs arbejdsplads, der forventer, at du stiller høje krav til dit eget og andres arbejde. Det er en fordel at du har erfaring fra den kommunale sektor og med et eller flere af ydelsessystemerne KP, KY og KSD. Du trives med komplekse opgaver, hvor du kan bruge din veludviklede sans for grave dig ned i en problemstilling og forfølge den, til du har en løsning.

Herudover forventer vi, at du

  • Har fremragende talforståelse og Excel-kompetencer samt god it-forståelse
  • Er kvalitetsbevidst, struktureret og løsningsorienteret
  • Er empatisk, anerkendende og initiativtagende i samarbejdet med andre
  • Kan arbejde selvstændigt og i et team
  • Har en relevant uddannelse og erfaring inden for regnskab, løn eller lignende.

Løn og ansættelsesforhold
Lønnen fastlægges efter gældende overenskomst.
Stillingen er på 32 timer/uge og ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdsstedet er Gladsaxe Rådhus.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i Regnskabsteamet Tina Lundholm Petersen på telefon 39 57 55 58 eller e-mail: [email protected].

Ansøgning
Stillingen skal søges via linket 'Søg stillingen'.

Vi skal have ansøgningen senest 19. september 2025 kl. 12.00.
Der afholdes ansættelsessamtaler 23. september 2025 og evt. 2. samtaler 25. september 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.